Skriv en kommentar
Stephen Kay har fået til opgave at genindspille Mike Hodges klassiker “Get Carter” fra 1971. Det gør man ved at flytte handlingen fra Newscastle i England til Seattle i USA. Derefter pepper man filmen op med moderne teknologi, både i handlingen og behandlingen, og det er gjort på en aldeles klog måde. Handlingen er ikke så forfærdelig kompliceret på overfladen. En fremmede mand kommer til byen, rydder op og skrider. Det er hentet fra western-genren.
Jack Carter (Sylvester Stallone) arbejder som en, “der genopfrisker folks hukommelse”, hvis de skylder bossen for mange penge. Med andre ord: Han tæsker folk efter devisen “stil spørgsmål bagefter”. Hans bror er netop død i en bilulykke med noget spiritus involveret. Problemet er bare, at Carters bror ikke er meget for alkohol. Carter forestiller sig, at broderen sikkert er blevet ekspederet, som det hedder i filmen. Spørgsmålet er nu: Hvorfor og af hvem?
Som det oftest er i sådanne film, holdes politiet udenfor, og Jack går i gang med afsløringsarbejdet, stadig efter slå-først-metoden. Det er også lige så sikkert i disse film, at Carter må arbejde alene, fordi ingen vil støtte ham, pånær hans lidt flippede, men ellers uskyldige, teenage-niece Doreen(Rachael Leigh Cook). For ikke at afsløre for meget vil jeg blot nævne, at sagen involverer en slesk britisk barejer (Michael Caine, som for øvrigt spillede Jack Carter i originalen), en dobbelt så slesk pornoproducent(Mickey Rourke), en nyrig IT-milliardær (Alan Cumming) og desværre også, viser det sig hen ad vejen, den jo ellers uskyldige Doreen, der er blevet groft udnyttet af en af faderens kollegaer. Det er sådan noget der gør “Onkel Jack”, som han bestandigt omtales af sin niece, meget meget vred og hævngerrig. Og spændingen bliver ved til det sidste, hvilket skyldes et godt manuskript af David McKenna (American History X og Blow).
Selve filmen foregår i det usandsynligt regnvåde Seattle, og det, der bl.a. gør filmen god, er dens klamme, grå stemning og dens lidt kantede og skæve stil. Billederne er meget nærgående og klipningen er lige i øjet (Klipningen er Jerry Goldbergs, som bl.a. har “French Connection” og “Acopalypse Now” på samvittigheden). Skuespilpræstationerne er fremragende. Mickey Rourke er ond som pesten på en meget raffineret måde. Samspillet mellem Sylvester Stallone og Rachael Leigh Cook er til tider gribende.
Til dem, der har set Sly græde i Rocky- og Rambofilmene, vil det måske komme som en behagelig overraskelse, at han her fælder en tåre, uden at stemmen knækker alt for meget. Alan Cumming er god i rollen som 30-årig milliardær med storhedsvanvid (I’ve got more money than God, siger han),der i den grad kommer ned på jorden ved synet af en sur Jack Carter. Men bag ved det hele hviler den store Michael Caine, som fra begyndelsen synes at være uskyldig, men nogle biroller stikker dybere end som så.
Det lyder jo alt sammen meget godt, men hvorfor får “Get Carter” så ikke fuldt hus?. Fordi det hele er set før og fordi den aldrig helt formår at sprede vingerne helt ud, hvilket er ærgerligt. Derfor “kun” 4 stjerner. Man skal dog holde øje med Stephen Kay i fremtiden. Han har uden tvivl talent.
Man kan få meget ud af se filmen med Stephen Kays kommentarer, men resten af ekstramaterialet på DVD’en er af den gode gamle Hollywood-skuffe. Et par slettede scener og en trailer kan det blive til 2 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst udlånt af Sandrew Metronome.
