Skriv en kommentar
Giganten bygger på Edna Fabers roman af samme navn fra 1952. Romanen blev ingen publikumssucces – ifølge DVDens ekstrametariale fordi hun var for kritisk og ikke spor nostalgisk i forhold til ´det amerikanske´ - det blev filmen til gengæld i instruktøren George Stevens hænder. Stevens gjorde Giganten til Texas´ national-epos. Og var ifølge denne flotte DVDudgivelses ekstramateriale helt bevidst om det.
Filmen beskriver den texanske Benedict-families udvikling over ca. 30 år, fra 1920´erne og ind i 1950´erne. ´Rancheeren´, den unge Jordan ´Bick´ Benedict (Rock Hudson), en af de mægtigste jordejere i Texas lever alene med søsteren Luz på ranchen Reata. Jordan drager øst på til Georgia for at anskaffe sig en fuldblods hingst, men vender tilbage med både hingst og hustru, Leslie (Elizabeth Taylor). Scenen er således sat for den texanske udvikling set i lyset af sammenstødet mellem Jordans konservativt-nationale og Leslies progressive idéer og tredjeparten landarbejderen Jett Rink (James Dean), der er forelsket i Leslie men først og fremmest selv drømmer om at komme til fadet. Jett arver en lille jordlod efter Luz, der dør i forsøget på at tæmme Leslies hingst (!). Han finder olie på sin jord og træder derefter frem som nyrig oliebaron - Jett Rink bliver til JR!
Filmen er virtuost gennemført som episk, storladen fortælling. Ikonerne er til at tage at føle på: Benedicts kvæg, cowboys, familie og ikke mindst den gordiske ranch der tårner sig op midt i det støvede nowhere, overfor Jetts olietårne og et ensomt familieløst liv i vulgær overflod. Benedict-familiens udvikling er altdominerende; hvad der sker ude i verden – industrialiseringen/omlægningen til olieproduktion og 2. Verdenskrig - fortælles konsekvent fra familiens synsvinkel. På samme måde er totalbillederne altdominerende og stort set uden kamerabevægelser. Ligeledes er klipperytmen rolig og umådelig præcis. Begge dele er måske specielt fascinerende at opleve nu, hvor kamerabevægelser dominerer hver indstilling og en urolig, nervøs klipperytme dominerer hver scene. Kort sagt en konkvent stil i forhold til et udsagn der ikke en millimeter tvivler på Historiens, med stor H, værdi. Historien er Benedictfamiliens, instruktørens og vel de officielle texanske, nationale værdier. Den unge olieopkomling har i den forbindelse ikke en chance og er fra først til sidst dømt til undergang. Den nostalgiske holdning opvejes heldigvis rigeligt af den humanisme der gør op med patriarkens hensynsløshed overfor børn og tyende/landarbejdere. Ja, et langt stykke af vejen er Giganten et opgør med den racisme som den texanske nation også bygger på; Elizabeth Taylors fint turnerede hustru har herlige opgør angående kvindens og landarbejderens undertrykkelse – og hendes mission lykkes. Og får lov at stå som filmens udgangsreplik. En krakiler kan med god ret sige, at Gigantens forhold til virkeligheden halter noget også i dag - der skal ikke megen skelen til George Bushs egen stat for at se det. Glem blot ikke, at Giganten er lavet af mytestof og som sådan mere end overbevisende.
Man ser ikke mindst Giganten med interesse, fordi den placerede ungdomsikonet James Dean i hans nok største og mest krævende rolle som den nyrige oliebaron Jett Rink. James Dean er indbegrebet af filmisk ungdomsattitude. Giganten er hans sidste film – han kører sig ihjel inden filmen er færdigindspillet - og her oplever man, hvorledes han med held gennemspiller attituderne fra ungdom til manddom; fra den suveræne næsten ordløse given afkald på en latterlig erstatning for den lille jordlod han testamenteres som fattig, ung landarbejder – timingen er optimal – til den afsluttende fuldemandskollaps ca. 30 år efter som midaldrene oliebaron. Hvordan det lykkes ham at spille så kropsligt lad for ikke at sige forkrøblet med så stor gennemslagskraft er stadig fascinerende og nok et studie værd. På DVDens ekstramateriale får man indtryk af, at James Dean spillede samme outsiderrolle under produktionen, som han gør i filmen – og vel i det hele taget gjorde i det etablerede filmmiljø. Kort sagt; ekstramaterialet bærer nyt ved til myten om James Dean som ´rebel without a cause´ – take it or leave it!
Af DVDens omfattende ekstramateriale skal fremhæves dokumentaren ´Geoge Stevens – Filmmakers Who Knew Him´. En guldgrube af klassiske amerikanske filminstruktører (Warren Beatty, Frank Capra, Rouben Mamontia, Joseph L. Mankiewicz, Robert Wise, Fred Zinnemann) fortæller. Specielt Alan J. Pakula (Klute; Sidste Vidne; Alle Præsidentens Mænd; Sophies Valg) er værd at lytte til, når han gennemgår scener fra Stevens´ produktion. Og også produceren Antonia Vellani er værd at lægge øre til. Man noterer sig blandt meget, meget andet, at Stevens som en moderne instruktør a la von Trier improviserende tog scenerne om og om igen fra forskellige vinkler, men for Stevens vedkommende for at vælge den bedste indstilling ved klipningen. Stevens fremgangmåde blev set som en svaghed – en rigtig filmmand har fastlagt indstillingerne på forhånd. Resultatet taget i betragtning er her snarere tale om en styrke. Mens von Trier sampler sig igennem scenerne ved en nervøs klipning der hele tiden tager den bedste indstilling, hvor kort den end må være, vælger Stevens den eller de få bedste indstillinger for scenen. Stevens samler på de skuespiller- og instruktør-præstationer der går op i en højere enhed, i én gigantisk præstation, von Trier sampler sig til dem. Det er vel forskellen på ikke at tvivle på den store sammenhæng, Stevens og familien Benedicts traditionelle patriakalske udtryk for Historien, og von Triers (post)moderne tvivl, ”mit” bud på historien eller blot ”min historie”. Altså: måske nok samme arbejdsmetode, men det filmiske udtryk og udsagn så helt forskelligt. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at se Giganten og Dogville lige efter hinanden; to gigantiske bud på det amerikanske. Det kunne i den forbindelse have været velgørende at se nogle af de utallige indstillinger der ikke blev brugt i Giganten på denne ellers flotte udgivelse. Tør von Trier gøre det, når Dogville snart kommer på DVD?!
Ekstramaterialet i øvrigt består af: Kommentarer af Stephen Farber (filmhistoriker), Ivan Moffat (manuskriptforfatter på Giganten) og George Stevens Jr. (søn af Stevens, arbejdede i flere år sammen med faren); Dokumentarerne ´Return to Giant´ og ´Memories of Giant´; New York Premiere TV special; Hollywood Premiere Feauturette; ´Giant Stars are off to Texas´- filmjournal; Bag kameraet: ´On location in Marfa, Texas´ og ´A Visit with Dimitri Tiomkin´; Billedgalleri; 4 trailers.
Ekstramaterialet er righoldigt, omend man godt kan gå hen og blive træt af alt det beundrende biagrafimateriale og savne nogle flere filmanalyser; George Stevens´ produktion kan sagtens holde til det. Han var en af de amerikanske instruktør-giganter.
