Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Gilmore Girls: A Year In The Life

4. marts 2018 af Teddy Tofte

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Gilmore Girls: A Year In The Life billede

Ny sæson af “Gilmore Girls” er nostalgi for alle pengene

I dag handler mange tv-serier om store, grandiose karakterer i enorme produktioner med episke fortællinger, blod og vold, sex, mørke temaer og uendeligt spektakel. ”Gilmore Girls: A Year In The Life” tilbyder en velkommende tilbagevenden til en simplere tid i fjernsynets histories, som var mere karakterfokuseret og handlede mindre om at bygge op til nye højder. ”Gilmore Girls” debuterede i 2000 og blev vist i syv sæsoner. Den centrale historie var om en ung pige ved navn Rory og hendes liv sammen med hendes enlige mor, Lorelai, i en lille by i Connecticut. Serien undersøgte også Lorelais egne problemer med hendes forældre, og serien var i bund og grund en historie om en mor og datter imod resten af verden. ”A Year In The Life” fortsætter næsten et helt årti senere og viser os, hvad der er sket for de personer, vi så i serien, mens de har været væk fra os.

”Gilmore Girls: A Year In The Life” genbesøger den lille by, Stars Hollow, ni år efter tv-serien sluttede. Denne miniserie i fire dele (hvert afsnit er spillefilmslængde, cirka 90 minutter) giver os muligheden for at se, hvordan karaktererne har udviklet sig. Selvom fokusset er på de tre Gilmore-piger – Emily, Lorelai, Rory – viser miniserien også, hvordan det er gået med de andre i byen, hvoraf nogle af skuespillerne er blevet mere kendte sidenhen. Endte Lorelai sammen med caféejeren, Luke? Har hun repareret forholdet til sin mor, Emily? Blev Rory nogensinde en journalist? Hver del af denne serie har fået titlerne “Winter”, “Spring”, “Summer” og “Fall”, og gennem disse afsnit bliver alle spørgsmålene besvaret. Nye spørgsmål bliver dog også stillet, som ikke helt får en konklusion.

Som så mange andre langvarige tv-serier før ”Gilmore Girls”, håndterer ”A Year In The Life” hovedsageligt familiedramaer og relaterede emner, såsom romantik, arbejde og karrierer, venskaber og andre hverdagsagtige oppe- og nedture. Selvom Lorelai og Rory er ni år ældre, er de nok ikke ni år klogere, og mange af de problemer, som de støder ind i, er også de samme problemer, som de kæmpede med i tv-serien. Så selvom årstallet er anderledes, har karaktererne ikke ændret sig forfærdelig meget. Fans af tv-serien blev draget ind i historien på grund af de besynderlige karaktertræk hos f.eks. Lorelai, livsdilemmaerne, og alle de andre relaterede sager, og fansene vil straks komme ind i miljøet så let som ingenting. Det føles slet ikke, som om der er gået ni år siden sidst.

Seriens skabere, Amy Sherman-Palladino og Daniel Palladino, vender tilbage som manuskriptforfattere og instruktører, hvilket er med til at skabe en intimitet og en forbindelse til den gamle serie. De er også med til at give serien en mere kritisk tone og strukturelle kvaliteter, som giver en serie personlighed udover de personer, vi ser foran kameraet. Lauren Graham (Lorelai) og Alexis Bledel (Rory) falder uden problemer tilbage i deres gamle roller, hvilket er med til at guide seerne stille og roligt tilbage ind i Stars Hollow. Duoens velspillet, velskrevet og kemiladen familiebånd afspejler et realistisk mor-datter-forhold og, trods de ni år der er gået, begge skuespillerinder kommer med de genkendelige underlige og sjove afbilleder af deres forhold til hinanden. Kelly Bishop giver os også en god præsentation af Emily, en karakter som har haft prøvelser siden sidst, prøvelser som har endt med at definere hendes liv. Scott Patterson (Luke) fortsætter med at være den standhaftige klippe til Lorelais impulsive personlighed og giver os et skift i seriens tempo og perspektiv, når han dukker op. Det er faktisk ret behageligt, når serien til tider går for meget op i Lorelais og Rorys dramaer.

”Gilmore Girls: A Year In The Life” er en fin fortsættelse til tv-serien, og det er skønt at se disse personligheder igen, men du skal ikke forvente alt for meget nyt i udviklingen af hverken personerne eller Stars Hollow.

Ekstramateriale: Intet. 0 stjerner for dette.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Gilmore Girls: A Year In The Life
Original Titel: Gilmore Girls: A Year In The Life
Premieredato: 30. november 2017
Instruktør: Daniel Palladino, Amy Sherman-Palladino
Skuespillere: Alexis Bledel, Ray Wise, Kelly Bishop, Lauren Graham, Sally Struthers, Matt Czuchry, Scott Patterson, Keiko Agena, Yanic Truesdale, Sean Gunn, Rose Abdoo, Aris Alvarado, Todd Lowe, Ore, Frank Gallegos, Sophia Rosales, Julio Umana, Liz Torres
Spilletid: 360 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Warner Bros., 2017
Genre: Drama , Humor , Romantik



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...