HBO har lanceret en serie for kvinder, som havde premiere i 2012, og konceptet følger en flok piger i deres besværlige år i midten af 20’erne. I første sæson kunne man følge veninderne og deres eskapader på godt og ondt, hvor man desuden fik mulighed for at lære karaktererne at kende. Sæson 2 fortsætter deres livsfortællinger gennem de små finurlige karakterers bi-historier, og serien er blevet udvidet til en mere dybdegående fortælling om de indbyrdes forhold og situationer.
Serien minder om en lidt mere teenagepræget udgave af Sex & the City, da man følger nogle lidt mere usofistikerede kvinders forsøg på at finde den rette vej i gennem livet. Konceptet virker lidt mere realistisk på mange punkter, da man ikke på noget tidspunkt har fornemmelsen af, at skuespillet, dramaet og komikken er påtaget eller falskt. Det skyldes nok at hovedrollen og desuden instruktøren af serien, Lena Dunham, har udtalt, at mange af aspekterne i serien er løst baseret på nogle af hendes oplevelser i hendes fortid.
Tempoet i serien er meget langsommelig og fokuseret på små følelsesladede øjeblikke, hvilket er en effekt på serien, som uden tvivl gør serien til en succes hos kvinder. Hele konceptet er baseret på kærlighed, livsproblematikker og livets finurligheder fortalt ud fra forskellige kvinders synspunkter. Serien hedder desuden ’Girls’, hvilket uden tvivl er selskabets måde at skære det ud i pap for seeren, hvem der er deres målgruppe. Fra en mands synsvinkel er serien en smule mangelfuld, langtrukkent og ikke særlig interessant i det store billede. Karaktererne er interessante, historierne er gennemtænkte og konceptet er egentlig meget interessant, men blot ikke noget, der falder i min smag.
Sæson 2 balancerer mellem en masse kærlighed, ugengældt kærlighed, sorg, drama og sex, hvilket er nogle fokuspunkter, man altid kan forvente fra en HBO-udgivelse. Det eneste problem fra mit synspunkt er, at serien fokuserer på nogle ting, som ofte kun er tiltænkt det kvindelige køn og man kan hurtigt blive træt af det romantiske overtag. Komikken er til stede, men man kunne helt sikkert ønske sig meget mere komik og ikke mindst dynamik i hele sammenhængen. Tempoet er som sagt ofte meget sløvt, hvilket lader serien sætte sin lid til dialogerne – de er også meget interessante, men langt fra nok til at kunne bære serien hele vejen til succes. Lena Dunham gør det formidabelt i rollen som den meget middelmådige, naturlige og ikke mindst realistiske personlighed, hvilket giver en frisk pust frem for de ofte meget dullede og urealistiske portrætteringer af kvinder på skærmen. Skuespillet fungerer rigtig godt i det store hele og man kan sagtens blive underholdt af de små finurligheder i personernes individuelle personligheder.
Efter min mening mangler der noget i konceptet, som kan fange interessen fra det mandlige køn. Jeg kan sagtens se, at serien er gennemført og underholdende, men set ud fra et mandligt perspektiv, er serien ikke noget, der falder i vores smag. Girls’ anden sæson fortsætter succesen og jeg kan varmt anbefale denne efterfølger til alle kvinder rundt i landet, men til drengene vil jeg nok anbefale at kigge nærmere på f.eks. Banshee, som jeg anmeldte tidligere på ugen.
Bonusmateriale
På bonusområdet finder man bl.a. et interview med skuespilleren og instruktøren Lena Dunham, som giver sit indblik i serien. Derudover er den nogle forskellige slettede scener i forskellige afsnit, som giver en indblik i, hvordan serien ellers kunne have set ud. Som noget af det sidste er der en masse forskellige klips om serien i forskellige sammenhænge, og bonussektionen er faktisk meget positiv i forhold til, hvor meget man normalt får ud af en serieudgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros.