Skriv en kommentar
Den franske instruktør, Robert Guédiguian, har tidligere imponeret med hans små filmperler såsom ”Kilimanjaros sne” og ”Huset ved havet”. Guédiguian elsker Marseilles gader og ikke mindst at arbejde sammen med sin kone, skuespilleren Ariane Ascaride. Disse elementer går heldigvis igen i hans seneste film ”Gloria Mundi”.
En familie samles på hospitalet for at byde baby Gloria velkommen til verden. Alt virker i dette moment trygt og fredeligt. De nybagte forældre prøver efterfølgende at få hverdagen til at fungere med økonomiske udfordringer. Familiens far, Daniel (Gérard Meylan) bliver løsladt for fængslet og forsøger nu at få etableret et forhold til sin familie, som han har været adskilt fra i næsten 20 år. Daniel går dog direkte ind i familiekonflikter og økonomiske problemer.
Selvom baby Gloria bærer filmens navn, må det fortsat siges at være en film fortalt gennem familiens øjne. Det er på ingen måde Glorias skyld, at familien står i økonomiske problemer. Der bliver ikke sat en pegefinger på, hvem der skal gives skylden, eller hvem som er de ansvarlige for familiens ulykke. Guédiguian har været mere fokuseret på at fortælle en historie om, hvordan kærlighed ikke altid er lige med evig lykke. Især når der ikke er et fast økonomisk grundlag under ens familie.
Filmen bliver vakt til live takket være nogle formidable skuespilpræstationer. Man kan mærke frustrationen og vreden i dem alle, men også den sorg det er, ikke at kunne forsørge sin familie. Ariane Ascaride stråler igennem filmen som familiens fornuftige stemme, men viser både styrke og sårbarhed. Man er på ingen måde i tvivl om, hvorfor Guédiguian gerne vil arbejde sammen med sin talentfulde kone.
Det moralske kompas bliver for alvor sat under luppen. Selvom familiemedlemmerne blot vil sikkert igennem hverdagen, så er de også godt klar over, hvilke konsekvenser det kan medføre andre. Der er lagt op til moralske dilemmaer, retfærdighed og et portræt af en splittet familie, der prøver sit bedste, men aldrig når helt i mål.
Det er altid skønt at få skønne billeder fra Marseille. Der bliver fokuseret på de smukke områder for turister og lokale, men vi bliver også bragt ned i slumkvarterene. Disse billeder symboliserer meget fint de klasseforskelle, der portrætteres – ikke blot i denne familie, men også i resten af Frankrig.
”Gloria Mundi” er en fin og ansvarsfuld lille filmperle fra Robert Guédiguian. Der er ingen løftede pegefingre eller kritik af systemet, men snarere et portræt af, hvordan en ustabil økonomi kan splitte familieforhold. Blod er muligvis tykkere end vand, men dette viser sig ikke at være holdbart i et presset familieliv.
