Skriv en kommentar
Homoseksualitet er efterhånden et emne, der bliver udforsket bredt i mange film. For 12 år siden blev emnet elegant formidlet på smukkeste vis i "Brokeback Mountain" (2005), hvor den dengang skabte en masse virak i mange homofobiske lande og miljøer. Ligeså kan man blot kaste et blik tilbage på dette års Oscarvinder for bedste film, "Moonlight" (2016), som har været med til at bryde en masse tabuer om homoseksualitet i machomiljøer. Hvilket i den grad har været en nødvendighed, når man tænker på alt det hatecrime, der foregår. Men i "God's Own Country" bliver emnet vinklet på en anderledes, men ligeså effektiv måde. Filmen er en afdæmpet og stille affære, der alligevel brænder for at fortælle en særdeles vigtig historie.
Johnny og Gheorghe
Den unge Johnny lever et stille og reserveret liv i Yorkshire i Nordengland, hvor han tager sig af sin syge far, der er lam i halvdelen af kroppen efter et hjerteanfald, og bedstemor, samt passer deres fårefarm. Når han ikke er familiens overhoved, tager han ind til byen for at drikke sig i hegnet og har sex med en lokal fyr. Han er samtidig følelsesmæssig ude af balance og er inderst inde dybt ulykkelig. Hans fasttømrede og rutineplaget liv bliver dog vendt på hovedet en dag, da familien får ny arbejdskraft i form af den rumænske Gheorghe, der er en del år ældre end Johnny. Den skeptiske Johnny begynder langsomt at bløde op overfor Gheorghe, og det får Johnny til at revurdere sit liv og kigge sig selv i spejlet, og inden han ved af det, har de to unge mænd fået ægte følelser for hinanden.
Afdæmpet og enestående
Engelsk film har i Francis Lee fået en ny og spændende instruktør, hvis debutfilm virkelig formår at sætte et dybt aftryk. "God's Own Country" er ikke nogen vred film, men tværtimod en afdæmpet og enestående underspillet oplevelse, der går ind under huden på publikummet. Kemien og intimiteten imellem Josh O'Connor, der spiller Johnny og Alec Secareanu, der spiller Gheorghe, er rørende smuk og fuldt ud troværdig. Man fornemmer at begge karakterer har været enormt ensomme i deres opvækst, da det som bekendt kan være svært at vokse op og føle sig anderledes. Men deres fælles trøst i hinanden og den stigende romantik, er perfekt fanget af Francis Lee, der får det bedste frem i sine dygtige skuespillere.
En umådelig vigtig film
Francis Lee har også en fin fornemmelse for, hvornår humoren skal impliceres i historien. I en scene, hvor Johnny's far er på hospitalet, laver Gheorghe en romantisk middag for Johnny for at trøste ham. Med lys på bordet, en hjemmelavet pastaret og en dåse øl til dem hver. Det er både en sød, opløftende og morsom scene. Billederne i filmen af den nordengelske natur er perfekt matchet til historien, som giver et indblik i en charmerende kultur, der også kan virke nådesløs, når man har problemer med at finde sin identitet i samfundet.
"God's Own Country" er en umådelig vigtig film, der forhåbentlig bliver velfortjent forgyldt ved næste års diverse prisuddelinger.
