Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Niko Og Nordlyse...
Niko Og Nordlysets Hemmelighed billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Gods of Egypt

25. februar 2016 af Rasmus Legene

4 stjerner Skriv en kommentar

Gods of Egypt billede

Kan Nikolaj Coster-Waldau begå sig som egyptisk gud?

Jeg havde ret lave forventninger til Gods of Egypt inden jeg så den. Det er en actionfilm der på overfladen ser ud til at leve bragt på sine special effects og som er lavet af en instruktør med stor forskel i kvaliteten af hans tidligere arbejde. Når man så også ligger hele problemet med en helt film om Egypten og dens guder der er befolket af hvide mennesker oveni så ser det sort ud for optimismen.

Og filmen klarer da ikke helt frisag for alle problemer, men heldigvis er der nok godt pakket sammen med til at det hele var ganske god underholdning alligevel. Nikolaj Coster-Waldau spiller Horus der skal overtage tronen nu når hans far Osiris er klar til at gå på pension. Desværre dukker Osiris’ bror Seth (Gerard Butler) op til kroningen for at stjæle tronen fra dem begge. Herefter står vi så med en forudsigelig situation om at Horus skal mande sig op, hævne sin far og få sin krone tilbage. Men situationen er ikke helt så simpel, Horus er nemlig en gud, ligesom en hel stak af de andre personer i filmen, hvilket betyder at han er cirka dobbelt så høj som et menneske og kan forvandle sig til et dyr af metal.

Visuelt fungerer gude delen ganske fint, og der er noget smukt og symbolsk over både Gerard Butler og Nikolaj Coster-Waldau som tårnene forme i samspil med de små mennesker omkring dem. Hele delen med at blive til metalvæsner er lidt mere fjollet, men det giver en dramatisk dynamik til en del af aktionscenerne der ikke fejler noget. I det hele taget er filmen visuelt betagende. Både den egyptiske natur såvel som arkitektur og dekoration er flot præsenteret, og ofte i så stor en grad at det er svært ikke at føle sig bjergtaget af det hele.
Til at hjælpe Horus med at få sin trone tilbage er Bek, en menneskelig tyv som naturligvis ikke har alt for meget tiltro til at de der guder skal hjælpe ham. Bek har dog det problem at hans elskede er død, og han håber at Horus kan hjælpe ham med at få hende ud af dødsriget.

Temaerne i filmen svæver godt mellem den egyptiske mytologi og traditionelle eventyrtemaer, og hvis man ser filmen som et aktioneventyr med en lidt utraditionel vinkel på tingene er underholdningen garanteret. Jeg tror ikke at den tåler alt for tæt sammenligning med “autentisk” egyptisk mytologi, eller med nogen form eller forventning om realisme, men som eventyr flyder det hele på en dejlig facon.

Gerard Butler er herlig som skurkagtige og grådige Seth, Nikolaj Coster-Waldau er god som helt med manglende selvtillid og Elodie Young brillierer som den frigjorte kærlighedsgudinde Hathor. Desværre er de to menneske roller både kedeligt skrevet og spillet, men det er heldigvis for det meste overskygget af de herlige guder. Geoffrey Rush bør specielt fremhæves som en brilliant personificering af solguden Ra.

Gods of Egypt gør et herligt forsøg på at være en eventyrlig film der drager på andre mytologiske kilder end vi er vant til. Handlingen driver lystigt fremad, filmen er visuelt unik og aktionen er flot. Filmen er på ingen måde uden fejl, ikke mindst er manglen på enhver form for mellemøstlig skuespiller lidt tydelig, men hvis man kan se bort fra det er underholdningen sikret.

Titel: Gods of Egypt
Original Titel: Gods of Egypt
Premieredato: 25. februar 2016
Instruktør: Alex Proyas
Skuespillere: Nikolaj Coster-Waldau, Gerard Butler, Elodie Yung, Brenton Thwaites, Courtney Eaton, Geoffrey Rush
Spilletid: 127 min.
Selskab: Pyramania, Summit Entertainment, 2016
Genre: Action , Fantasi
Nikolaj Coster-Waldau som Horus
Nikolaj Coster-Waldau som Horus
Gerard Butler som Seth
Gerard Butler som Seth
Elodie Yung som Hathor
Elodie Yung som Hathor


banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...