Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hun var den mest ikoniske prinsesse i det 20. århundrede, men hun havde det bestemt ikke let. Grace af Monaco lød Grace Kellys titel. Lovprist skuespiller som her i år 1962, hvor filmen udspiller sig, er mor til tre og gift på 6. år med Rainier III. Hun har med tiden fundet ud af at Rainier ikke for alvor elsker hende, og at hun nærmere er hans prestigeprojekt. Hun er kommet langt væk fra sit sande jeg, og i de monegaskiske omgivelser er der ikke mange udfoldelsesmuligheder, når man skal foregive at være den perfekte prinsesse.
Nicole Kidman (The Others, Australia, Moulin Rouge) spiller Grace Kelly, som lever det hårde liv ”under” sin mand, spillet af Tim Roth (Pulp Fiction, Rob Roy, Four Rooms). Grace Of Monaco er et portræt af en kvinde som havde alt hvad man kunne ønske sig, men som måtte bide bagsiden af medaljen i sig. Filmen er ikke en fyldestgørende skildring af hele Grace Kellys liv, men den har fokus på en periode, hvor hendes rolle i fyrstedømmet begynder at krakelere. Man kan med rette sige at Grace af Monaco blev Grace Kellys største, men også sværeste rolle.
Filmen rammer ofte scener med en gennemgående trist og sørgmodig stemning. Man kan næsten mærke det helt ud i tæerne, da Grace tager konfrontationen med Rainier omkring hans ønske om et afslag til en Hitchcock-rolle. Stærk er også scenen, hvor Grace ringer til sin mor for at finde opbakning og trøst, men ender med at få en dosis ekstra forventningspres serveret. Grace er fastlåst og ked af det, men kan ikke få afløb for sine følelser nogen steder, lige bortset fra den støtte hun finder i præsten Tuck (Frank Langella – Frost/Nixon, The Ninth Gate, Masters Of The Universe) som hjælper hende med at anskue sin håbløse tilværelse.
Grace Of Monaco er en glimrende film om hvad der lurer under overfladen. Grace Kelly var nærmest tvunget til at se glad ud udenpå, mens hendes sind var i oprør. En kraftig påmindelse om at mennesker ikke altid er eller har det, som vi går og forestiller os. Øjet kan let lade sig narre. En tid hvor Frankrig og Monaco bestemt heller ikke var enige på det politiske plan, danner rammen om Grace Kellys kamp for, i det mindste, ikke at fremstå som en fiasko i folkets bevidsthed.
Olivier Dahan har skabt et meget sensitivt portræt af en idoliseret kvinde, som langsomt kvæles i et system hun ikke kan gennemtrænge. Det hele fremført ganske stilfærdigt, hvilket så også bevirker at Graces smerte udstilles for os som publikum. Et snedigt og veludført træk fra instruktørens hånd. Det er i det hele taget en fortrinlig præstation af Dahan, som har indfanget en periode og holdt fast ved den. Den udspiller sig ganske vist over tid, men han har tilladt en lille kalender i højre side af skærmen, så man hele tiden er klar over ”hvornår” man befinder sig.
Grace Of Monaco hopper bort fra kostume-dramaet og direkte ind i sjælens væsen. Filmen lykkes med at gøre ondt på sin tilskuer, også selv om man måske ikke har den store viden om Grace Kellys meritter. Alle kan være med, og nyde godt af 90 minutters kontant drama uden en eneste spildscene.
Der er ikke noget bonusmateriale på udgivelsen, bortset fra en stribe trailers for andre film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox Entertainment
