Vi befinder os i 1700 og hvidkål. Teatertruppen Neptun Teatret bestående af Axel (Peter Frödin), William (Nicolaj Kopernikus) og Poul (Lasse Lunderskov) har ikke den store succes og derfor bliver Axel en dag smidt ud af truppen. Han flakker nøgen rundt i skovene, og får øje på en badende mand, Richard (Jens Arentzen). Axel ser sit snit til at stjæle mandens hest og hans tøj. Det viser sig at Axel har fået fingrene i en greves sager, og da han kommer til en landevejskro finder han ud af at ingen har set greven i mange år, og derfor er der ingen der ved hvordan han ser ud. Axel beslutter sig derfor for at udgive sig for at være greven.
Det viser sig at greven er på vej hjem fordi hans far er død, og han derfor skal overtage godset Læsnæsholm. Axel tror straks at der er penge at hente, så han kan få sin drøm opfyldt og komme til USA. Men der er ingen penge på godset. Axel opfinder kradsespillet og lader fæstebønderne sælge lodderne for sig. Fæstebønderne er ellers totalt undertrykte af ridefogeden (Ole Thestrup), men Axel har den holdning at alle mennesker er lige, og derfor giver han fæstebønderne masser af goder til stor irritation for ridefogeden og provsten (Henning Jensen). Salget af kradselodderne går lidt trægt i starten, men pludselig breder spilledjævelen sig, og i samme hast bliver pengekassen på Læsnæsholm fyldt op.
Axel finder ud af at der venter ham en rigtig stor sum penge når han gifter sig med grevens kusine, Leonora Amelie (Sofie Gråbøl). Han skynder sig at iscenesætte et bryllup, og hyrer Neptun Teatret til at komme og underholde, men også den rigtige greve er på vej hjem, og han er godt gal i skralden.
Grev Axel er en vanvittig morsom film. Den er fyldt med sjove replikker og godt skuespil. Den formår at forbinde datidens Danmark med nutiden. Og den gør det på en rigtig god og sjov måde. Hele filmen foregår som nævnt i Danmark i 1700 og hvidkål. Men alligevel er der hele filmen igennem brugt gloser som slet ikke var kendte dengang – jeg nævner i flæng begreber som ”progressiv nytænkning”, ”workshops”, ”forbedrede levevilkår” og ”maksimering af profitten”. Det gør at filmen er meget morsom, for ikke nok med at vores nytænkende falske greve bruger disse udtryk. Alle de andre forstår ham uden problemer, og det kommer der mange sjove scener ud af.
Peter Frödin spiller Axel, og han er som sædvanlig sjov ud over alle grænser. Rolen som den nytænkende kunstner kunne vel ikke gå til ret mange andre end Peter. Han har med både Lex & Klatten og Det Brune Punktum været med til at sætte dagsordenen for den danske humor i de sidste par år, og hans præstation i Grev Axel er med til at styrke hans position som en af Danmarks sjoveste mænd.
Sofie Gråbøl spiller den underdanige og selvudslettende kusine Leonora Amalie. Også Sofie Gråbøl leverer en rigtig flot præstation. Hun formår at fremstille Leonora så perfekt at man ikke kan andet end at holde af hende. Jeg fik mig en lille sludder med Sofie Gråbøl efter filmen, og hun kunne fortælle at hun var meget glad for at arbejde sammen med både Peter Frödin og Søren Fauli. Hun holder dog nu en pause i arbejdet, da hun er i lykkelige omstændigheder.
Jeg kommer heller ikke uden om Ole Thestrup, som spiller den grove ridefoged. Han spiller så godt, og der er et eller andet over den mand. Han kan virkelig lave de mest perfekte ansigtsudtryk der er med til at skabe hans karakterer. Utrolig flot – og morsomt. Også Jens Arentzen leverer en god indsats som den rigtige greve. Ja faktisk er alle medvirkende fremragende.
Søren Fauli har instrueret Grev Axel, og det er hans første spillefilm. Og Søren: Hvis det her er standarden for dine spillefilm, så kom dog i gang med at lave flere. Grev Axel er nemlig meget vellykket, og jeg kan kun se frem til flere film af samme skuffe. Anders Thomas Jensen har skrevet manuskriptet, og det er ligeså godt som man kunne forvente. Efter succesen med Blinkende Lygter har Anders formået at skrive en historie i sammen sjove stil, og det er vi mange der er glade for.
Så gør dig selv en tjeneste og se denne film. Det er nemlig en fantastisk god film.