Skriv en kommentar
Ruy og Tito har sammen bandet Habana Blues. De drømmer om den store karriere, men der er langt til berømmelse, når man bor på Cuba. Ruys engagement i musikken går en del ud over hans kone og to børn, der ikke forstår hvorfor han spilder sin tid på at spille musik i stedet for at forsørge sin familie. Det problem har Tito ikke. Han bor hos sin sure, gamle bedstemor, men hun forstår heller ikke hvorfor han bruger al sin tid på musik.
En dag er drengene dog heldige. Gennem en discjockey får de kontakt til to spanske talentspejdere, der bliver helt vilde med dem. De tilbyder Habana Blues en karriere i Spanien. Det er dog en karrieremulighed, der vil koste både Tito og Ruy dyrt på hjemmefronten, ligesom der skal sluges en del kameler, da de spanske talentspejdere vil lave om på drengenes musik.
Habana Blues er en varm feel-good film, der er en slags moderne pendant til Wim Wenders Buena Vista Social Club, selv om den på ingen måde har samme æstetiske dybde eller indhold. Heldigvis er filmen ikke lige lalleglad hele vejen igennem, den sidste halvdel har et væsentligt mere alvorligt indhold. Blandt andet forlader Ruys kone ham for at starte et nyt liv i Miami.
I det store hele er Habana Blues en fin lille film, der oser af sjæl og varme. Den er ligefrem og ærlig i sit udtryk, og så er der bare noget magisk over Cuba.
Det eneste minus er dog at filmen har en tendens til at blive noget langtrukken sine steder, hvor skuespillet falder mere eller mindre fra hinanden. Alle med en hang til musikfilm vil helt sikkert elske Habana blues.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion Film.
