Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nu er jeg ikke den helt store spiller, men Halo-spillene har dog brændt sig fast på nethinden som oplevelser, der blev ’hængende’ og som spil, der kunne bære at blive spillet igennem flere gange. Det er da også derfor jeg sætter mig forventningsfuldt for at se Halo: Nightfall. Der går dog ikke mange minutter, før skuffelsen trænger sig på.
I bund og grund fungerer filmen som opvarmning til det kommende spil, Halo 5: Guardians. Og på den måde bliver det understreget, hvor tætte relationer, der er mellem film- og spilindustrierne. Desværre bliver det også understreget, hvor svært det kan være at overføre intensiteten fra spiloplevelserne til et biograflærred eller en fjernsynsskærm.
Agent Jameson Locke, spillet af Mike Colter, har kommandoen over en lille ONI-enhed – Office of Naval Intelligence, for nu at være præcis – som ikke slipper succesfuldt fra at forhindre et terrorangreb på den fjerne koloni, Sedra, fra Covenant-imperiet – altså den sammenslutning af alien-racer, som jorden ellers skal have sluttet fred med. Locke fremstår ikke just som den sammenbidte ledertype, der vel ellers kunne have været efterspørgsel på, situationen taget i betragtning. Figuren virker nærmest som om han bekymrer sig mere om at nå frem til fyraften og til at købe ind på vejen, end om at få sat en stopper for det angreb, der lader til at kunne udslette menneskene på Sedra – ved hjælp af biokemisk virus, der kun(!) angriber mennesker.
Jeg skal ikke rode mig ud i videnskabelige betragtninger om, at dette virus-angreb er det rene vås. Jeg skal heller ikke anfægte, at historien har potentiale til at give science fiction- og ikke mindst Halo-entusiaster endnu en tur i den fortælletekniske rutsjebane. Det er derimod et centralt kritikpunkt, at dette potentiale slet ikke bliver løftet af en tilstrækkeligt skarp dialog, af troværdige omgivelser – når man måske lige ser bort fra nogle af indendørs-scenerne fra kommando-bunkeren på Sedra – og af en fotografering, der skiller sig bare en smule ud fra gængse lavbudget-TV-produktioner. ... og det sidste er i øvrigt slet ikke så overraskende, når "Halo: Nightfall" som DVD-film er klippet sammen 5 episoder, der er produceret til streaming via web.
Bevares, der ligger et tydeligt skift i filmens tone, hvor Lockes team sætter fod på Alpha Shard. Herfra bliver der malet med en bred gyser-pensel, som dog for sjældent fører de helt store gys for os i sofaen foran skærmen.
Man kan undre sig over, at Ridley Scott lader sit navn fremgå af omslaget som executive producer. På den ene side er der visse plot-ligheder mellem Alien-filmene og Scotts prequel Prometheus, men udførelsen er langt fra udført med samme fornemme sans effekt, finesse og episke dimensioner i historien. Det skulle dog lige være Aiken, der står i spidsen for de paramilitære politimyndigheder på Sedra – og samtidig i modsætning til Lockes ONI-enhed. Aiken karakter og baggrundshistorie får imidlertid aldrig det fokus i filmen, som kunne have givet mening.
Alt i alt sidder jeg tilbage med stor skuffelse. Godt 50 minutters ekstramateriale er på ingen måde tilstrækkeligt til ændre på denne oplevelse. Instruktøren Sergio Mimica-Gezzan har tidligere begået sig som instruktørassistent på en række Stephen Spielberg-film – men ”Halo: Nightfall” kan langt fra måle sig med f.eks. ”Saving Private Ryan”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
