Skriv en kommentar
Hvis man har det lidt svært med filmet teater, kan det være en udfordring at begive sig ud i at se og ikke mindst høre ”Hamilton”. Lin-Manuel Miranda har både skrevet og spiller titelrollen i musicalen om en af USA's founding fathers, der også var nationens første finansminister. Gab! En musical om en oldtudsegammel finansminister … ? Nej, det er absolut ikke kedeligt. Tværtimod er det spændende og aldeles medrivende både i lyd og billede.
Hamilton var en central person i amerikansk historie på et tidspunkt, hvor det trækker op til den amerikanske revolution og kampen for selvstændighed fra det britiske imperium. Så det er en dramatisk periode forestillingen ’tapper fra’.
Hvis vi nu tager musikken først, så er ”Hamilton” befriende frisk og nutidig i sit udtryk. Vi befinder os langt fra musicals af Stephen Sondheim eller Andrew Lloyd Webber, for den sags skyld. I stedet er det nutidig hip-hop, jazz og pop, der er underlaget for den opsigtsvækkende gendigtning af personerne og tiden omkring USA's … ’fødsel’. I stedet for en hvid, selvtilstrækkelig og stærkt racebevidst overklasse ser vi et etnisk stærkt blandet cast stålsat på at skabe forandring og ligeværd. Nok er Hamilton i forestillingen selv hvid, men hans datter Angelica og adskillige andre – herunder rollen som Aaron Burr, der ender med at skyde Hamilton i en duel – bliver spillet, sunget og danset af sorte skuespillere.
På den måde bliver ”Hamilton” en kommentar til Black Lives Matter-bevægelsen, ligesom de kvindelige figurer i forestillingen stædigt slår fast, at de som kvinder også er en del af historien. En ganske anden måde at fortolke historien på i forhold til den traditionelle glorificerende hvidvask af fortiden, der normalt forekommer.
Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at se ”Hamilton” på Broadway. Til gengæld har jeg på min TV-skærm kunnet opleve en fornem filmning, med dynamiske skift mellem publikums-perspektiv, som oplevet fra stolerækkerne, over close-ups og steadicams. En oplevelse, der især må tilskrives Thomas Kali. Han har instrueret og iscenesat ”Hamilton” på Broadway – og har i forhold til filmudgaven på Disney+ kunnet trække på sin erfaring fra TV-produktioner, herunder den Emmy-belønnede produktion og instruktion af en live TV-udgave af ”Grease”.
Heldigvis er forestillingen samtidig tekstet. På engelsk, ikke et forsøg på at oversætte til dansk, der ville have været dømt til at mislykkes. Til gengæld skal man holde øjne og ører stive for at få det hele med. Der er mange ord - og de bliver afleveret i et heftigt tempo.
Castet på ”Hamilton” benyttede i november 2016 lejlighed til at sende et statement til den daværende nyvalgte vicepræsident Mike Pence: “We, sir — we — are the diverse America who are alarmed and anxious that your new administration will not protect us, our planet, our children, our parents, or defend us and uphold our inalienable rights,” he said. “We truly hope that this show has inspired you to uphold our American values and to work on behalf of all of us.” Efter forestillingen mente Trump, at Pence var blevet forulempet med dette statement. Godt 4 år og et angreb på Capitol Hill senere er pointen i ”Hamilton” som forestilling og det ekstra statement fra castet vist blevet godt og grundigt understreget.
