Skriv en kommentar
Med sit tagline, "Get Up. Live Your day. Get Killed. Again", er tonen for filmen ligesom sat meget præcis. Instruktør Christopher Landon ligger bestemt ikke skjul på, hvad de to inspirationskilder er til hans nye film, "Happy Death Day". "Groundhog Day" (1993) og alle slasherfilmenes Citizin Kane, "Scream" (1996-2011). For i "Happy Deah Day" er der tale om en ung, smuk, blond og snobbet pige i midten af 20'erne, der bliver dræbt af en maskeret, mystisk morder. Inspiration hertil: "Scream". Men vi stopper ikke her. Hun forbliver nemlig ikke død. Hun genopstår hver evig eneste gang hun bliver dræbt, gennemlever samme dag, som underligt nok er hendes fødselsdag, og har derfor rigelig med tid til at finde ud af, hvem hendes hemmelig "beundrer" er. Inspiration hertil: "Groundhog Day", dog primært kun med den del, der hedder at gennemleve dagen igen og igen. Men selvom "Happy Death Day" ligner en anderledes slasherfilm, så er den, rent kvalitetsmæssigt, ikke ret meget bedre end de seneste film i "Scream"-serien.
En endeløs død
Da Tree har fødselsdag bliver hun dræbt af en maskeret morder. Men i stedet for at forblive død, vågner hun op og gennemlever hendes fødselsdag igen. Og igen. Og igen. Det resulterer, i at hun har rigeligt med tid til at finde sin morder, og få stoppet ham, så hun kan komme videre med sit liv. Men i sin konstante genopståen finder hun også hurtigt ud af, at den person, som hun har været indtil videre i sit liv, måske ikke er den bedste for hende og hendes omgivelser.
Charmerende Jessica Rothe
Filmen er underholdende langt hen ad vejen. Det må der ikke herske den mindste tvivl om. Og Jessica Rothe, som havde en lille rolle i kæmpehittet "La La Land", er filmens ultimative gevinst. Hun er meget mere end en klassisk "scream queen", da hun oser af charme og alsidighed. Hun lyser fuldstændigt op i rollen som den uheldige Tree, og når filmen er sjov, er det, når hun bl.a. kigger træt ind i kameraet, når hun bliver dræbt igen, igen. Det er et fedt gimmick. At mikse to så ikoniske films handlinger som "Scream" og "Groundhog Day", men den bliver aldrig rigtig uhyggelig, selvom den bestemt prøver på at være det. De jumpscares, der er inkluderet i filmen, er forudsigelige, og jeg sad faktisk og regnede ud, hvad der ville ske, inden det skete. Aldrig et godt tegn.
Originalitet skal man ikke regne med
De plotwists, der dukker op undervejs, er ligeledes alt for beregnelige, og selvom manuskriptet er vittigt og har en dejlig fri tone, som skuespillerne åbenlyst hygger sig med, så forsøger filmen det meste af tiden at balancere imellem humor og gys. Nogle gange er det vellykket, andre gange er det ikke. Og når den ikke finder denne hårfine grænse, så bliver det bare ikke så godt, som det kunne have været. Man ved selvfølgelig godt, hvad man får med slasherfilm. Og den vil uden tvivl være et kærkomment frisk pust til stor glæde for fans af genren. Men originalitet skal man ikke regne med, selvom der var lovende momenter.
