Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Harry Potter Og Hemmelighedernes Kammer (4K UHD)

14. januar 2018 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Harry Potter Og Hemmelighedernes Kammer (4K UHD) billede

En udskældt men noget nær perfekt opfølger.

Instruktør Chris Columbus var allerede klar over, hvilken guldgrube han var faldet over, før han begyndte produktionen på den første Harry Potter film. Derfor gik optagelserne til toeren i gang med det samme efter, den første film stoppede sin produktion. Den første film blev naturligvis en gigantisk succes, og det viste sig at samtlige efterfølgere havde samme potentiale. Navnet Harry Potter var nok, og snart var det på alles læber. Alle skulle læse den nyeste bog, og alle skulle se den nyeste film. I denne sammenhæng havde anmelderne intet at skulle have sagt, men alle filmene blev skam også godt modtaget af dem. Blandt de dårligst modtagede var “Harry Potter og flammernes pokal” og lige netop denne - “Harry Potter og hemmelighedernes kammer”.

Hogwarts holder lukket om sommeren, så Harry Potter er tvunget til at tage hjem til sin mugglefamilie. Her dukker husalfen Dobby op med ildevarslende nyt - noget slemt vil snart ske. Harry Potter ignorerer beskeden, men når han tager tilbage til Hogwarts, sker der mystiske ting. Mugglefødte magikere bliver angrebet, Harry hører stemmer indenfra murene og på væggen står der pludselig med blod, at hemmelighedernes kammer er blevet åbnet.

Ovenpå den hyggelige “Harry Potter og de vises sten” begynder “Harry Potter og hemmelighedernes kammer” allerede nu, at bane vej for den mørkere tone, der senere hen bliver et varemærke for franchisen. Filmen er dog bevidst om sin målgruppe, og på trods af flere skræmmende sekvenser inkl. de famøse kæmpeedderkopper, er der tilsat tilpas meget humor og løssluppenhed til, at målgruppen stadig kan være med. Dobby er f.eks. i mange henseende et såkaldt comic relief, der fungerer ligesom Jar Jar Binks i “Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende”. Han er givetvis ikke ligeså irriterende som Jar Jar, men hans klodserier tager overhånd mere end en gang. Karakterer som Professor Snape i form af Alan Rickman og Hagrid i form af Robbie Coltrane får også mere plads end i det første kapitel, ligeledes som familierelationer fra flere bipersoner bliver en større del af plottet. “Harry Potter og hemmelighedernes kammer” skaber derfor et nødvendigt sammenhæng i franchisens univers, og baner vej for fremtidige film på en underspillet og velfungerende facon.

Selvom dette er en Harry Potter film, er der også en af de film, hvor flere af de andre karakterer får ligeså meget plads som hovedpersonen. Derfor er det den første film, hvor både Rupert Grint som Ron og Emma Watson som Hermione får lov at udfolde sig mere. Watson har stadig den dag i dag en stor karriere i Hollywood, og hendes evner er da også tydelige at spore i “Harry Potter og hemmelighedernes kammer”. Hun formår at tilføje en ellers simpel karakter mere dybde igennem små ting som ansigtstræk, og det er ikke en lille bedrift for en pige i hendes alder. Grint har ikke helt de samme evner, men er mere en skuespiller der voksede en del mere i de senere film. I “Harry Potter og hemmelighedernes kammer” virker han en smule endimensionel uden at falde fuldstændigt igennem.

Som helhed er “Harry Potter og hemmelighedernes kammer” dog en noget nær perfekt opfølger. Bogen træder en smule vande, så naturligvis gør filmen det samme, men alligevel bliver der givet plads til en del karakterudvikling uden at eventyret lider derunder. Desuden bliver der i denne film banet vej til fremtidige kapitler med en del introduktioner, der simpelthen er nødvendige i sidste ende. Filmen har en langt mørkere tone end den første film, men målgruppen falder ikke af pga. morbiditeterne.

Billede & Lyd - 6/6

Ligesom med de andre Harry Potter film har man lavet denne 4K-udgivelse fra et nyt arbejde med de oprindelige negativer, der i sin tid blev skudt. Resultatet er endnu engang imponerende, og disse film er alle med til, at vise hvor høj, klar og skarp en opløsning 4K-formatet kan præstere. Hogwarts kommer til live i denne film, og smider man den gamle blu-ray i drevet for at sammenligne, kan man virkelig se forskellene klart. DTS:X lydsporet er også en forbedring på det gamle, med en dybde, bas og en perfekt balancegang, der på ingen måde drukner dialogen.

Ekstramateriale - 4/6

Endnu engang er der intet nyt ekstramateriale, og det hele ligger på blu-ray disken, der hører med når man køber 4K-udgaven. Ekstramaterialet er det samme som på tidligere udgivelser. De featurettes der hører med er en smule længere og bedre end dem, der hører med til den første film. Tag dog ikke fejl - alt ekstramateriale til Harry Potter filmene er værd at se. Det er bare ærgerligt at der ikke er noget nyt med.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Harry Potter og hemmelighedernes kammer
Original Titel: Harry Potter and the chamber of secrets
Premieredato: 14. november 2017
Instruktør: Chris Columbus
Skuespillere: Daniel Radcliffe, Emma Watson, Rupert Grint
Spilletid: 161 min.
Selskab: Warner Bros. (as A Warner Bros. Pictures Presentation) Heyday Films 1492 Pictures MIRACLE Productions GmbH & Co. KG (in association with), 2002
Genre: Adventure , Familie


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...