Roger Brown (Aksel Hennie) er en meget succesfuld norsk headhunter. Dog har hans (og i særdeleshed konens) dyre vaner noget større udgifter end det der kommer ind på kontoen. Derfor supplerer Roger sit behov for penge med at begå diskrete kunsttyverier og skummer så godt på omsætningen. Dog er der for hver gang naturligvis en risiko for at blive afsløret, så derfor drømmer Roger om et kunstkup i den klasse der kan sikre han økonomisk uafhængighed. Derfor dukker danske Clas Greve op som sendt fra himlen. Clas er en succesfuld rigmand med et uvurderligt kunstværk i sin besiddelse, og det vil Roger naturligvis have fingre i. Roger bliver Clas' klient og finder derved ud af hvornår Clas er udenlands, så kuppet kan gennemføres. Da Roger endelig står med kunstværket i hænderne i Clas' lejlighed, ringer han – på vej ud – til sin kone (Synnøve Macody Lund). Men konens telefon ringer fra Clas' soveværelse, hvor han finder hendes mobil glemt i sengen. Roger har nu en viden om konens utroskab, og samtidig går alvoren op for ham. Roger finder sin transportkurer ilde tilredt, og inden længe finder Roger ud af at Clas er tidligere elitesoldat, og har sin helt egen måde at jagte den skyldige bag kunsttyveriet. Men som menneskejagten udvikler sig, erfarer Roger at kunsttyveriet ikke har en disse med Clas' hævnmotiver at gøre og Roger må vende bøtten, for selv at være et skridt foran.
Headhunterne er Morten Tyldums filmatisering af Jo Nesbøs succesroman og det er han sluppet ganske godt fra. På coveret af udgivelsen figurerer også en karakter givet via biografanmeldelsen på nu hedengangne ON-Z. Her blev der tildelt 5 stjerner. Selvom jeg også følte mig godt underholdt, så rammer jeg dog en stjerne færre end min kollega. Men tiden er rigtig god for disse nordiske krimi-thrillers. Og det lader til at der er et stærkt nordisk sammenhold for at få tingene til at lykkes. TV-serien Broen er vel aktuelt set et rigtig godt eksempel, men intet slår vel filmatiseringen af Millennium-Trilogien, hvor vores egen Niels Arden Oplev instruerede den første film. Snart kan forfatteren Liza Marklunds roman Nobels Testamente opleves i biograferne, og den har danske Peter Flinth som instruktør (manden bag Arn-filmene). Men vi kan vel også som danskere bryste os af at have en vis andel i Headhunternes succes. Clas Greve spilles af Nikolaj Coster-Waldau (Nattevagten, Kingdom Of Heaven, Game Of Thrones) og derforuden er der også dansk på tapetet i form af Julie Ølgård (Forbrydelsen, Dig og Mig, Julefrokosten), som spiller Lotte, en slags lokkemad for Roger. Og så ynder jeg at kalde Baard Owe for dansk, selvom han er nordmand. Efter hans mange roller i danske produktioner (bl.a. Riget, Ørnens Øje, Portland, Charlot & Charlotte og et gæstevisit i Langt Fra Las Vegas) og hans komplet flydende danske udtale, så betragter jeg ham mere eller mindre som ”én af os”.
Headhunterne er dybest set to film i én. Første halvdel som en introduktion af karakterne og deres motiv, mens anden halvdel er ren tju bang og flugt. Sidste halvdel byder blandt andet på voldsomme kampscener mellem Roger og Clas' glubske hund, en temmelig voldsomt sammenstød mellem en lastbil og en politibil, brutal knivkamp mellem Roger og Lotte og ikke mindst den måske mest memorable scene i hele filmen overhovedet. Roger er på flugt fra Clas og skjuler sig i afføring. Man væmmes eftertrykkeligt, og man kan næsten selv fornemme hvilken stank og afsky man ville befinde sig i, hvis man stod i lort til halsen og opover (pardon my french), kun flankeret af et paprør fra en toiletrulle til at trække vejret gennem.
Som krimi-thriller er Headhunterne helt klart bestået. Dog har den også et par svage genretræk, som sidestiller den med de traditionelle foreskrifter som følger de mange kommissærer som stå i kø for at blive vist på tv – Wallander f.eks. Det bliver lidt for stilsikkert. Men alligevel kommer man ikke uden om at Headhunterne er spændingsmættet nok til at underholdningen er hjemme, både for ham og hende.
Ekstra materialet består af teasere og trailers, musikvideo, kommentatorspor samt en tur bag om kameraet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.