Skriv en kommentar
Filmen er dateret til 30. marts 1924, og hedder på engelsk Mothering Sunday - ”mors dag”, hvor vi møder Jane, spillet utroligt lidenskabeligt af australske Odessa Young (f.1998) – som i solskin går nøgen rundt på godsets bibliotek, og med fingeren pirrer de ældre bøger, efter at hun lige har haft en legende elskovsscene med rigmandssønnen Paul Sheringham (Johs O´Connor, f.1989) – der samme dag skal til sit forlovelsesgilde med én fra egen klasse. Ved middagsselskabet ser vi de ventende familier i den smuk anlagte have med store grønne arealer i deres flotteste jakker med dyrebare slips og damerne gemmende sig under bredskyggede hatte ved det overdækkede havebord – og en af dem hele tiden med dystre grynt og vip med hatten. En rig engelsk familie. Men de venter og venter. I solskin.
Filmen bygger på Gordon Swifts roman fra 2016, og en dag ifølge romanen, hvor den rige familie Niven på Beechwood-ejendommen mindes deres to sønner, som døde under Første Verdenskrig, og derfor vil samles med Nivens nærmeste venner Sheringhams og sønnen Paul til forlovelsesgilde. Men Paul når ikke frem, da vi i skoven ser en brændende bil på vej ned af en skrænt. Paul var nærmest kæderyger, og det tog Jane med sig som elskovens ypperste minde. Jane er yderst pligtopfyldende overfor sin chef, som hun siger ”De” – til, hvor han klassisk overlegent siger ”du” til hende, og hun har et elskovsforløb med Paul i mange år i den tætteste hemmelighed. De har alle i filmen masker på med hemmeligheder og løgne.
Vi følger den sensuelle Janes vej fra stuepigens gøren og hendes nye lidenskab med at skrive. Hun møder senere en ældre sort mand, som hun har et kærlighedsforhold til – men ikke så dragende anlagt, da Paul stadig er det endelige. Men han bliver ramt af en tumor i hjernen – hvilket livsbekræftende får ham til at sige, at det er forbi min hjerne fylder for meget. Og Jane forsigtigt nævner: Måske skal mine elskere dø for at jeg kan skrive den rigtige roman.
Jane gør stort brug af sine litterære forbilleder ved at nævne Virginia Woolf (1882-1941) og hendes roman ”Orlando” – som også handler om en 16-årig dreng i et overklassemiljø og hans vej frem. Jane er mere indendørs end udendørs.
Sagnet om forbudt kærlighed har floreret i utallige film, romaner og i operaer, som f.eks. Wagners ”Tristan og Isolde”. Jeg synes ikke Eva Husson har fortalt historien så fængslende, og det irriterede mig, der var så mange tidsspring i forløbet – det fungerede for mig kun i slutbilledet. Historien kunne sagtens være fortalt mere nærværende med den brændende lidenskab.
