Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da Luther og Nora Kranks eneste datter skal tilbringe sin juleaften i udlandet, beslutter de helt at droppe julen med alt hvad dertil høre inkl. den traditionelle julefest for kvarterets beboere for at tage på krydstogt i stedet. Dette bliver af deres julefascistoide naboer opfattet som topmålet af asocialitet og de indleder nu en veritabel kamp (der bl.a. involvere et meget demonstrativt julekor) for at få familien Kranks på bedre tanker. Men juleånden kommer først over Luther og Nora da datteren ringer og fortæller at hun alligevel kommer hjem til jul sammen med sin peruvianske kæreste, der altid har drømt om at se en amerikansk jul. Og så er fanden løs i forstaden for det sidste træ er solgt og ligeledes den sidste dåse honningglaseret skinke. Heldigvis træder hoben af naboer til og får hurtigt pyntet huset og i det hele taget stablet den perfekte juleaften på benene.
Hvad jeg som det første lagde mærke til var at der på coveret står ”Efter John Grishams novelle” og hvordan hænger det lige sammen med en julekomedie af den traditionelle slags? Manden der jo ellers er kendt for sine effektive og ofte filmatiserede thrillere så som The Firm, Pelikannotatet og The Client. Men ved at mobiliserer en smule fantasi og forestillingsevne kunne man nu godt se historien om forstadsparret der prøver at bryde med traditionerne og de uskrevne regler, som værende et fint oplæg til en lille thriller og en satire over de arketypiske amerikanske værdinormer. Men i hænderne på instruktøren Joe Roth (Revenge of the Nerds 2) bliver historien desværre til en gang forudsigelig sødsuppe der får Merci-reklemerne i tv til at fremstå som de rene små perler.
Vist fik filmen da fravristet mig enkelte træk på smilebåndet og Tim Allen og Jamie Lee Curtis udgøre faktisk et fint par. Samtidigt er budskabet om at julen handler om uselviskhed og tolerance os mennesker iblandt jo vitterligt meget smukt – endskønt det jo kollidere frontalt med naboernes fascistiske reaktion på at familien Kranks forsøger at gå egne veje og deri har vi filmens første problem. Problemerne fortsætter i og med at dette er en film der lige akkurat tager et svagt tilløb til noget, men så kommer i tanke om alle de hensyn den må tage for ikke at komme til at støde så meget som et eneste individ på denne jord og derfor aldrig bliver konsekvent i noget af det den foretager sig - det være sig historie såvel som karakterfremstillinger og potentielle jokes.
Savner man en glad, sød og optimistisk julefilm med et smukt budskab som hele familien kan samles om, må mit bedste råd være at undgå denne og i stedet for gense den gode gamle ”What a Wonderfull Life”. Den gør det her så uendeligt meget bedre. Personligt vil jeg dog foretrække et gensyn med Tim Burtons ”Nightmare Before Christmas” eller sidste års ”Bad Santa” da ingen af disse prøver at fremlægge et så smukt, positivt og frem for alt enkelt budskab, at det i hænderne på Hollywood næsten kun kan ende op med at blive en kvalmende kliche. To små julestjerner herfra.
Ekstramaterialet består af 15 min. hvor der bliver givet gode råd om ophængning af lys-guirlander, af de selv samme julepyntsophængningseksperter der stod for dekorationen af Kranks hus. Da dette udelukkende henvender sig til den lille befolkningsgruppe der har tid, råd og interesse i at transformerer deres hus om til en flippermaskine, udløses blot 1 falmet stjerne for anstrengelserne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
