Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er med blandede følelser jeg har set ’Hobbitten – En uventet rejse’. På den ene side kan jeg på det nærmeste ikke få nok af Tolkiens fortællinger fra Midgård. På den anden side havde jeg en frygt for, at Peter Jackson gør løjerne til en langstrakt og kedsommelig affære ved at strække det, der fra Tolkiens side oprindeligt var tænkt som en børnebog, ud over 3 helaftensfilm.
Efter at have set filmen i biografen, var denne frygt ikke helt dømt grundløs. Bevares, landskaber, omgivelser, person- og figurgalleri var beskrevet med lune og en eminent sans for ’liv’ og detaljer. Til gengæld havde jeg fornemmelsen af, at tiden gik umådeligt langsomt. Der måtte gerne ske noget – mere og hurtigere. Og så sidder jeg nu med BluRay-udgivelsen i min magelige sofa og kan genopleve filmen uden at blive forstyrret af andre biografgængere, uden at presse øjnene til at opleve filmen i 3D og med 48 frames i sekundet.
Jeg må blankt indrømme, at mine forbehold bliver stadigt færre og mindre.
I biografen var det ikke mindst præsentationen af persongalleriet, der var årsag til oplevelsen af mere end almindeligt træg fremdrift i historien. Ved gensynet bliver det i stedet en underfundig og stemningsmættet affære at få præsenteret Bilbo Baggins som en notorisk hygge- og trygheds-søgende hobbit. Karaktertræk, som bliver sat på en alvorlig prøve, da 13 dværge indfinder sig i hans bolig med hjælp fra troldmanden Gandalf og som i øvrigt æder og drikker sig gennem indholdet i hans spisekammer.
Modvilligt drager Bilbo med selskabet ud på et eventyr, der for det første skal hjælpe Thorin Oakenshield til at tilbageerobre dværgeriget Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug og for det andet tilegner Bilbo sig en usynlighedsring – ja, ringEN - fra glubske og ynkelige Gollum. Efter den umiddelbart træge indledning bevæger historien sig med andre ord noget hurtigere, over dramatiske møder med stenkæmper, myriader af orker og over en farefuld færd gennem det underjordiske goblin-rige.
Har Jackson været kørt træt og har genbrugt landskaber og effekter? Tja, da ’Hobbitten – En uventet rejse’ foregår samme sted som ”Ringenes Herre”-trilogien er det vel ikke uventet, at denne nye film har ligheder med de foregående 3 film. Det er efter min mening mere interessant, om Peter Jackson fortsætter den højstemte tone og temmelig dunkle tone og det gør han heldigvis ikke.
Forlægget er som nævnt en børnebog og det bør afspejle sig i både visuelle og fortælletekniske virkemidler. Netop denne tilgang kan forklare, hvorfor introduktionen af de 13 dværge umiddelbart trækker ud. Samtidig bidrager dværgenes lune og gensidige drillerier til lethed og munterhed, selv hvor dramaet omkring dem snerper til. På den måde kan denne nye film bidrage til at introducere universet, konfliktstoffet, stemningen med mere for børn og stadig barnlige sjæle, der trods ”Ringenes Herre”-trilogien store udbredelse og succes endnu ikke har været på besøg i Midgård.
For de ’hærdede’, der netop HAR set og kender trilogien, er det samtidig en ekstra dimension, for eksempel at et tilsyneladende fredeligt og jovialt møde mellem troldmændene Gandalf og Saruman og elveren Elrond peger frem mod dunkle horisonter.
Azog Besudleren er en særdeles synlig og frygtindgydende ond skikkelse i filmen. Hans arts-/åndsfæller er tegnet tilsvarende med bred og effektfuld pensel. Derimod er dragen Smaug i denne film blot en fare, som man taler om og gyser ved omtalen af, bortset fra et enkelt men særdeles virkningsfuldt glimt. Peter Jackson får på den måde skabt en naturlig opdeling af historiens centrale konflikter og dramaer, så denne første film spiller naturligt op til mødet med dragen i film nr. 2. Jeg vil ikke sætte mig til doms over instruktørens og filmens loyalitet over for Tolkiens bogforlæg og univers. I hvert fald ikke længere end at jeg finder opdelingen fornuftig og det filmiske resultatet aldeles overbevisende.
Det er svært at fremhæve enkeltstående skuespilspræstationer i filmen. På den ene side står Martin Freeman som Bilbo Sækker i centrum og hans forvandling fra hjemmehyggende til beslutsom og eventyrsøgende hobbit med tydelige evner som tyv er da bestemt interessant. Jeg har det blot med figuren som med tegneserien Tintin. Jeg er nok, når det kommer til stykket, mere fascineret af de mere farverige, komiske eller dramatisk effektfulde elementer, for eksempel Kaptajn Haddock. I ”Hobbitten – En uventet rejse” er det da også mere Ian McKellen som Gandalf, Kate Blanchett som Galadriel, Ken Stott – kendt fra TV-serien ”Rebus” – som dværgen Balin og ikke mindst Christopher Lee som troldmanden Saruman jeg husker.
Samlet set vinder ”Hobbitten – En uventet rejse” med andre ord ved gensynet i hjemmebiografen. Et fantasistisk eventyr, båret igennem af velvalgte skuespillere, overbevisende effekter og storslået billedmagi.
Ekstramateriale
Peter Jackson er en herre, der forstår at lukke ekstra scener til sine film ud i velkalkulerede deluxe-udgivelser. Ekstramaterialet til denne film kan derfor opleves som noget af en skuffelse.
Du får en kort dokumentar om arbejdet med at finde og vælge locations på New Zealand. Derefter finder man 10 videoblogs, der følger produktionen af filmen. Endelig er der en række trailers til henholdsvis film og diverse spil.
Man bliver ikke voldsomt klogere på film, medvirkende skuespillere, litterært forlæg eller noget andet. Det er markedsføringsmateriale, der ikke fungerer helt efter hensigten, når der ikke bidrager nævneværdigt til at udvide film-oplevelsen.
Alt i alt er den 2. disc i denne udgave ikke én, der kommer til at få mange slidmærker hos undertegnede.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox.
