Skriv en kommentar
”Hot” Rod Kimble (Andy Samberg) er en selvudnævnt og tvivlsom stuntmand, der lever i illusionen om at han har arvet talentet fra sin far, der efter sigende var en frygtløs testkører for den legendariske stuntmand Evel Knievel. I virkelighed er Rod talentløs der ikke engang kan flyve over en skraldespand på sin modificeret Punch Maxi, og har hverken arbejde eller kæreste - og i øvrigt stadig bor hos sine forældre. Stedfaderen Frank (Ian McShane), der er i konstant og bogstavelig nævekamp med Rod, nyder at nedgøre stedsønnen på det groveste, sådan at det eneste Rod rigtigt vil er at kunne tæske ham. Pludseligt får Frank problemer med hjertet og en operation til 50.000 dollars er det eneste der kan redde hans liv – hvilket får Rod og hans venner til at planlægge en et stort anlagt stuntshow for at skrabe penge sammen til sin stedfar. For Rod kan jo ikke tæske Frank ordentlig, når Frank er død...
Fra start til slut er ”Hot Rod” en underlig oplevelse, da det er meningen man skal grine af komedier – men det er simpelthen umuligt, eftersom man enten tager sig i at måbe af de usandsynligt stupide jokes eller ryster på hovedet over hvor meget filmen stjæler fra ”Napoleon Dynamite” og ”Freddy Got Fingered”. Forskellen er blot at de to andre film er originale og ustyrligt sjove på deres egne præmisser, og ”Hot Rod” blot er komplet spild af tid. Det eneste oprigtigt sjove er da vores helt styrter ned ad en skrant i et par minutter – hvad der er set på præcis samme måde i ”Napoleon Dynamite”. I et desperat forsøg på at presse citronen for hule latterbrøl, holdes stilen i en 80'er æstetisk tone med Europe og Scorpions bragende i baggrunden. Det er så nemt at gøre nar af 80'erne, men at fuldbyrde joken er ”Hot Rod” aldrig i nærheden af – og det er der flere iøjnefaldende grunde til. For det første er skuespillerne slet ikke på dupperne - der er ingen indlevelse eller noget komisk i det de foretager sig. Det virker ærligt talt som om instruktøren Akiva Schaffer ikke aner hvad han har lavet. Dog er jeg sikker på at han har haft det sjovt, det er nu bare ærgeligt at biografgængere jorden over ikke har det sjovt efter at have set filmen. Såkaldt fysisk komik, som er genrebetegnelse for denne type film, lever på at være voldsomme Tom & Jerry agtig komedier omsat i ”rigtige” film. Problemet er bare at det ikke bliver ved med at være sjovt at se Rod slå sig, få bank af Frank, lave endnu en idiotisk stunt, springe i luften eller andet der naturligvis går ud over ham fysisk. Det kunne man lave en fem minutters kortfilm over i stedet eller måske se et afsnit af Jackass, men ikke bruge halvanden time i biografen på.
Fordi noget er retarderet og stupidt, er det ikke ensbetydende med at det er sjovt – for ”Hot Rod” ér virkeligt alt det og slet ikke sjov. Fysisk komedie kan være ganske underholdende og komisk, se blot de to film jeg allerede har nævnt, ”Napoleon Dynamite” og ”Freddy Got Fingered” - men undgå ”Hot Rod”, for i guder hvor er det dumt.
