Skriv en kommentar
Kathy Nicolo (Jennifer Connelly) er i sine bedste år, ung, men forladt af sin mand, og nu flere måneder efter, har fundet sin vej ud af et alkoholmisbrug. Men hendes familie, moren og sønnen kender ikke hendes skæbne, at hun nu lever alene, og langsomt ved at genfinde sig selv. Så ringer moren, og fortæller at hun kommer på besøg om et par uger. Lidt efter er der bud på dørklokken, et par voksne mænd fra amtet, kommer ind med nyheden om at huset er på tvangsauktion. Iblandt dem, politimanden Lester Burdon (Ron Eldard), Kathy er helt ude af den, og mener at det må bero på en fejl, hun har betalt. Men låsen er allerede ved at blive skiftet ud, og pludselig sidder hun på et motel, med en del møbler til opmagasinering.
Et andet sted er der iransk bryllup med pomp og pragt, Massoud Behrani (Ben Kingsley) er ved at gifte sin datter væk. Massoud har tidligere været oberst i det iranske luftvåben, en stolt mand, og nu amerikansk statsborger. Der er ingen I familien, på nær konen Nadi (Shoreh Agdashloo) og sønnen Esmail (Jonathan Ahdout) der ved hvad Maasoud arbejder med, de tror det er et højt respekteret job, ivirkeligheden lever familien over evne, så Massoud må ud med et arbejdersjak og lægge asfalt, og efter fyraften, er det som tankpasser. Et udklip med et hus på tvangsauktion med sirlige folder sidder han med i hænderne flere gange om dagen. Ikke længe efter kommer han hjem med blomster, og fortæller at han har købt et hus, og at det indede om deres tidligere ved Isfahran, med udsigt udover havet. Konen bliver først vred, men da de er flyttet ind, finder de sig alle hurtigt tilrette.
Kathy har kontaktet myndighederne, der prøver at gøre deres, og indser at de har begået en fejl. Men nu er huset solgt, og der er ikke bare lige sådan at skøder ændres. Lester, besøger Kathy, og har det frygteligt med hendes situation, og følelserne blusser op imellem dem.
Hun opsøger huset med de nye ejere, og fortæller at det er hendes hus, og at de bør forlade det, men Massoud er en stolt mand, og er vand til at kæmpe. Langsomt starter en krig mellem dem, hvor Lesters følelser løber af ham, og ufine metoder tages i brug.
“Nogle drømme kan ikke deles”, og det er en af filmens raffinerede budskaber, med en fabelagtig Ben Kingsley, der spiller alle roller med en utrolig autencitet, godt hjulpet med modspil fra den vidunderskønne mørke melankolske Jennifer Connelly. De alene bærer filmen, og handlingen er ganske godt skruet sammen, med et forløb der hele tiden kører mod afgrunden. Instruktøren Vadim Perelman er indtil nu et ukendt navn, men har en god indføling, og spændende grundtone I sit filmsprog. Han ventes med en ny film I 2005, med blandt andet Steven Spielberg som instruktør.
En af filmens svagheder er den konstante brug af musik i baggrunden, hvilket adskiller amerikansk fra for eksempel fransk film, de der stille momenter hvor billedet virkelig fæstner sig på grund af netop stilhedden, og filmen næsten skriger efter dem, fordi den er europæisk i sit snit. Den kan dog kun varmt anbefales, specielt for oplevelsen af de to skuespillere.
