Skriv en kommentar
Digteren, Allen Ginsberg (1926-1997) var én af repræsentanterne for den amerikanske Beatgeneration sammen med bl.a. Jack Kerouac, William S. Burroughs og Lawrence Ferlinghetti. I 1956 blev digtet med titlen ”HOWL and Other Poems” udgivet og var et opgør med efterkrigstidens materialisme og konventioner. Digtet har eksplicitte undertoner til Ginsbergs homoseksualitet og eksperimenteren med stoffer. I 1957 kom forlæggeren, Lawrence Ferlinghetti under anklage for at have trykt et digt med et så direkte og i nogles øjne, obskønt sprogbrug.
Han vandt sagen, fordi dommeren anså digtet for at have social relevans. Netop på grund af den brede pressedækning i amerikanske og europæiske medier, fik det til stor ærgrelse for kritikerne den modsatte effekt - ”HOWL” blev blot læst af endnu flere.
Digtet HOWL er inspireret af Walter Whitmans verseform, de frie vers modsat de metriske, som har en tællelig rytme og er opbygget efter én bestemt form. De frie vers er ubundne, men derfor kan de godt have rytme, de er bare ikke organiseret efter ét bestemt mønster, men skabes inden for de enkelte verslinjer.
Oplæsning af digtet ”HOWL” løber som en rød tråd gennem filmen ved samme navn. Hele digtet bliver læst op af filmens hovedperson, James Franco, som spiller Allen Ginsberg. Oplæsningen snor sig på elegant vis mellem de tre tråde, som både supplerer og vikles ind i hinanden filmen igennem. Vi ser en afslappet og rolig Ginsberg blive interviewet uden at se intervieweren. Han fortæller om sit liv, sin hverdag og hvorfor han blev digter. Det andet hovedelement er scenerne i retssalen, hvor HOWL er anklaget for at indeholde et obskønt sprogbrug. Forsvar og anklager citerer passager og sætninger fra digtet for derefter at spørge ind til de indkaldte vidners fortolkninger af de håndplukket tekststykker. Det tredje lag er storslået animation, hvor følelsesregisteret tegnes skarpt op.
Animationen har en stærk psykologisk effekt og fremstiller hovedpersonens inderste tanker, drømme, frustrationer, ensomhed. I animationsscenerne bliver skuespillernes kontur kun ridset op, resten overlades til fantasien. Animationsscenen som tegner New York i regnfuldvejr og den ensomme digter på vej ned til en blockbuster for at finde sig en film at trøste sig med, får på grafisk vis den smukke, men tragiske og triste stemning frem, som vi fornemmer hovedpersonen befinder sig i.
Stilmæssigt sammenvæver filmen HOWL dokumentariske elementer, animation med hints til sci-fi genren samt fiktion på elegant vis og skaber nærmest en ny, original stilmæssig form. Denne ”nye” form bliver der også eksperimenteret med i filmen om Serge Gainsbourg ”Gainsbourg – Vie héroïque” fra 2010. Gainsbourg grimme fjæs er et tegnet ansigt, som følger og rådgiver næsten hele livet igennem, han taler, diskuterer og skændes med det. Animationen visualiserer i både ”HOWL” og ” Gainsbourg – Vie héroïque” tomheden, det at være anderledes.
Skuespilleren, James Franco som Ginsberg er et godt valg, fordi hans væsen ikke fylder hele billedet, men giver rum til at filmen rolig, indlevende og ubesværet kan fokusere på digtet, ordene og det som filmen handler om – at skrive. Filmen fanger essensen af det at skrive. Som Ginsberg i filmen bekender direkte til kameraet og intervieweren: ”There’s no Beat Generation. Just a bunch of guys trying to get published”. Interviewet eller monologerne med James Franco som Ginsberg i filmen virker rolige og tænksomme. Scenerne i retssalen er på bedste vis hentet ud fra Hollywood, men begge lag fungerer fremragende suppleret og udvidet med animationen.
Ligesom filmen om Harvey Milk fra 2008 fanger HOWL tidsånden inden for kunsten, kulturen og den politiske stemning. Scenen i ”Milk” hvor kameraet panorerer over New York og Judy Garland synger ”Over the rainbow” er en storslået scene og kan sammenlignes med animationsscenen i HOWL, hvor udtrykket MOLOCH fra digtet gentages og samtidig tegnes med en dynamik, som skal fremkalde stemningen og grimheden i de amerikanske storbyer.
HOWL har først og fremmest fokus på det at skrive, at være den man er, den handler om kærlighed og det at elske og blive elsket.
