Skriv en kommentar
Man kan vel for pokker ikke rigtig komme til at argumentere for, at The Weeknd ikke har vanvittig tur i den som musiker? Abel Tesfaye, som han borgerligt lyder, har taget et sandt himmelridt mod stjernerne, og er en af verdens mest spillede kunstnere overhovedet. Omvendt ser det ud, hvis vi kigger på hans skuespilskarriere, hvor særligt “The Idol” har fået store skældud. Tv-serien, der blev lukket efter blot en enkelt sæson, lignede længe et stort punktum for Tesfayes karriereskifte, men…
Nu prøver han igen. Dog i en noget anden rolle, for i “Hurry Up Tomorrow” spiller Tesfaye sig selv, altså som sit alter ego The Weeknd. Filmen tager nemlig udgangspunkt i en virkelig hændelse og tilsætter små lag af fiktion, men aldrig længere væk end at The Weeknd er The Weeknd, ganske som Casper og Frank er “sig selv” i “Klovn”. Her er der dog intet at grine af, for vi møder The Weeknd i en presset tid, hvor der er nok at se til. Særligt på musikfronten er han travl, og der er ikke mange ledige øjeblikke, hvor The Weeknd ikke skal behage sine mange fans. Hans manager (Barry Keoghan - The Banshees of Inisherin, Saltburn, The Batman) gør det bestemt heller ikke let, for han kører nærmest i en konstant rus af begejstring over, at The Weeknds stjerne bare vokser. Alkohol og stoffer er over det hele, og det kan snart ikke blive vildere.
For Tesfaye kan det. Han døjer nemlig med tankemylder, der særligt kredser om kærestesorger og arbejdspres. Overvældet af det hele, så mister han stemmen under en koncert og forlader arenaen, hvor han optræder. Stemmen er dog ikke væk for altid, for det er psykisk, at Tesfaye er ramt. Inden han smutter fra sin egen koncert får han øjenkontakt med en kvindelig fan (Jenna Ortega - Wednesday, The Death Of A Unicorn, Beetlejuice Beetlejuice), som vi har fulgt på sidelinjen. Inden hun når frem til The Weeknd-koncerten, har vi set hende sætte ild til sit eget hjem og tage flugten. De to tager så at sige flugten sammen i forbindelse med koncerten, og finder hurtigt ud af, at de i princippet har samme udgangspunkt. De føler sig ensomme, misforståede og fremmedgjorte for verden.
I hinanden har de fundet den brik, som de hver især har brug for. Dog varer lykken ikke ved. Hvordan det skal gå de to fortabte sjæle, kan du se i “Hurry Up Tomorrow”, der også er titlen på The Weeknds album. Naturligvis bruges der musik herfra til at understøtte filmen. Er du superfan af The Weeknd, så er der nok gode chancer for, at du vil elske hvert sekund af filmen her. Men hvad så, hvis man ikke er? Jeg står sådan et solidt sted midt imellem nemlig, og jeg kunne lide, hvad jeg så. Der er noget voldsomt interessant i, at man tager en faktuel hændelse og lader rehabiliteringen overtage af fiktion. “Hurry Up Tomorrow” er et take på at komme op fra en dyb suppedas, og det præmieres herfra med 4 fine stjerner.
