På søndag den 16. januar er den danske filmindustri endnu engang klar til at uddele Robert-priser. De seneste år har konkurrencen været hård og med indslag af meget høj kvalitet. Filmåret 2004 er bestemt ingen undtagelse, og i modsætning til andre år synes, der ikke at være klokkeklare favoritter, som fx Breaking the Waves i 1996 gjorde rent bord og vandt i samtlige de kategorier, den var nomineret i.
I år er de nomineret sådan set ret forskellige i alle kategorier, og det afgørende er om man er til typisk dansk drama, Clausensk eller Winding Refnsk socialrealisme, amerikansk filmæstetik eller noget helt fjerde. Vi har ikke desto mindre, som det jo er så populært lavet en forhåndsvurdering af de forskellige nomineringer og til sidst kan man læse en helt personlig og aldeles uofficiel liste over en tilfældig anmelders bedste bud.
Bedste film:
Fem film er nomineret og det efterlader naturligvis en del spørgsmål om de film, der noget overraskende ikke er nomineret i kategorien. Personligt overrasker det noget, at Susanne Biers Brødre, der bl.a. i DRs Filmland blev kåret til årets bedste ikke har fundet nåde hos juryen, hvilket faktisk i min bog er fuldt tilfredsstillende i forhold til konkurrenterne. Omvendt kunne jeg sagtens unde plads til Terkel i knibe, som dog er nomineret for bedste børne- og familiefilm. En film er det dog stadig, og jeg ville faktisk nok have valgt den til årets bedste. Samme skæbne overgik jo Shrek og Bowling for Columbine i sin tid til Oscar-uddelingen, hvor de måtte nøjes med at vinde i mindre agtværdige kategorier. Men alt i alt afspejler det blot et positivt problem, for der er ingen af de fem nominerede, der ikke har fortjent æren at blive nomineret overhovedet. Mit gæt er, at favoritterne er Kongekabale og Pusher II. Den første er filmbranchen forståeligt nok glade for, fordi den har tjent ret mange penge ind. Pusher II er til gengæld et, af de få eksempler på, at en sequel er bedre end originalen, ligesom man i sin tid sagde om Godfather 2. Selv om Simon Stahos gennembrudsfilm Dag og nat har mange kvaliteter er den nok for eksperimenterede til at vinde. Forbrydelser af Anette K. Olesen er fremragende, men mon ikke branchen er lidt træt af dogme-film. Absolutte outsider er Paprika Steens Lad de små børn, der trods alt var med i konkurrencen om en European Film Award, og hvad vigtigere er, netop også var en gedigent stykke film. Fordi dansk film i år vil hylde en film, der har prøvet at forny dansk film ved at inddrage en tiltrængt amerikansk æstetisk og genretilgang, der ellers aldrig er lykkedes herhjemme, tror jeg at Nicolai Arcels Kongekabale vinder prisen. Efter grundig overvejelse er mit bud på bedste danske film faktisk Forbrydelser, fordi den pisker alt det gode ud af dogme-konceptet, hvilket man har savnet i en del af de seneste dogmefilm.
Sæt pengene på: Kongekabale
Personlige bud: Forbrydelser
Bedste børne- og familiefilm:
Her finder man nok årets største favorit i Terkel i knibe. Cirkeline-filmen var efter min mening lidt skuffende og jeg må blankt erkende at Fakiren fra Bilbao ikke været udsat for mit kritiske blik, men pæne anmeldelser har filmen da fået. Måske undrer det mig, at der ikke blev plads til Tæl til 100 af Linda Krogsøe Holmberg, som måske er faldet ind imellem kategorierne børne/familiefilm og ”voksenfilm”, da den nok er henvendt til et mere modent publikum blandt teenagere.
Sæt pengene på: Terkel i knibe
Personlige bud: Terkel i knibe
Bedste instruktør:
Ligesom i Hollywood er det producenterne der tager æren for bedste film, og derfor er bedste instruktør en særskilt kategori, der næsten altid afspejler nomineringerne i bedste film, og det er helt rimeligt. Alle film bærer præg af utroligt solidt og rutineret skuespil, på nær Pusher II, hvor Nicholas Winding Refn har arbejdet med uslebne diamanter for at fortælle sin historie om bagsiden af Amager. Mads Mikkelsen er vel reelt set den eneste uddannede skuespiller i filmen, mens Leif Sylvester Petersen absolut har talentet til at spille (blandt mange talenter i øvrigt). Da instruktion handler om, at få mest muligt ud af manuskriptet og skuespillet ville det undre mig meget, hvis ikke man anerkender Refns personlige stil og engagement. Han er meget synlig i filmen og det skæmmer den på ingen måde. De øvrige nominerede har bevist at håndværket er håndteret næsten perfekt, men de har som sagt også haft et mere professionelt grundlag at arbejde på. Outsideren er Nicolai Arcel for sin evne til at satse på det noget uvante i dansk filmsammenhæng.
Sæt pengene på: Nicholas Winding Refn
Personlige bud: Nicholas Winding Refn
Bedste mandlige hovedrolle:
Hvilken stjerneparade. Alle nominerede har vist en ukuelighed for rollen, og man føler denne særlige indlevelse, man kun oplever i de største præstationer. Jeg kunne måske godt have set Anders W. Bertelsens afdæmpede Ulrik Torp fra Kongekabale blandt de nominerede måske i stedet for Ulrich Thomsen. Mikael Persbrandt er med til at holde Dag og nat i en film, hvor han stort set hele tiden er til stede. Michael Birkkjærs rolle i Lad de små børn, hvor en mand sider inde med en utrolig sorg på randen af sammenbrud. Afdøde Frits Helmuth bliver måske hædret post mortem, men har faktisk heller aldrig været bedre end i Villa Paranoia, og så er der Mads Mikkelsen, der har smidt førsteelskerrollen af sig og giver den fuld gas i Pusher II’s ukuelige nøgenhed. Sidste år blev han efter min mening snydt for overhovedet at blive nomineret i De grønne slagtere, og mon ikke landets store ungdomstalent skulle have en hæder inden han bliver 40 til november. Det er svært, men jeg tror på at akademiet belønner Frits Helmuth for tro tjeneste og en gloværdig afsked.
Sæt pengene på: Frits Helmuth
Personlige bud: Mads Mikkelsen
Bedste mandlige birolle:
Det siger sig selv at feltet til denne pris er noget større, og derfor finder jeg også et par mangler. Lars Ranthes ægtemand i Forbrydelser, Steen Springborg og Peter Hesse Overgaard som hinandens modsætninger i Familien Gregersen og Nicholas Bro som forhutlet paranoiajournalist i Kongekabale er gode præstationer, der ikke er nomineret. Outsiderne er dels Nikolaj Kopernikus i Forbrydelser Nikolai Lie Kaas, der spiller typecastet i Brødre, og som jeg synes er langt bedst i de skæve rolle i dobbeltrollen i De grønne slagtere eller Et rigtig menneske. Talentet er stort, men roller bringer intet nyt frem. Derfor kunne jeg godt tænke mig et Kaas-frit år, fordi han stort set altid bliver nomineret, og Brødre er absolut ikke hans bedste film. Til gengæld er jeg glad for de gamle drenge som Leif Sylvesters stygge Godfather i Pusher II, Bent Mejdings drikfældige faderrolle i Brødre (filmens lyspunkt) og Søren Pilmarks suveræne karrierepolitker i Kongekabale.
Sæt pengene på: Søren Pilmark
Personlige bud: Leif Sylvester
Bedste kvindelige hovedrolle:
Ligesom hos herrerne er feltet stærkt i denne kategori. Laura Drasbæks rolle i Familien Gregersen er vel knapt en hovedrolle, selv om hun uden tvivl er filmens bedste indslag på skuespillersiden. Ann Eleonora Jørgensen, Lena Endre og Sofie Gråbøl spiller alle hustruer i svære eksistentielle perioder, og så har vi selvfølgelig Sonja Richter som den lille somerfugl, der åbner den gamle mands hjerte, og det må være svært at skulle spille op mod en katatonisk Frits Helmuth i Villa Paranoia. Kampen bliver i mellem Sofie Gråbøl og Ann Eleonora Jørgensen, fordi de som hovedroller skal bære meget af filmen alene, mens de andre i højere grad har nogen at spille op imod. Juryen har ikke fundet nåde til Lotte Andersen i Happy Day eller Connie Nielsen i Brødre, som sagtens kunne have afløst et par af de andre outsidere.
Sæt pengene på: Ann Eleonora Jørgensen
Personligt bud: Ann Eleonora Jørgensen
Bedste kvindelige birolle:
Her kunne man så få plads til Familien Gregersens tre stærke og svage kvinder. En film, der nok skuffede lidt i det historiemæssige, havde efter min mening fire gribende biroller i Laura Drasbæk, Kirstens Norholt (velkommen tilbage) unge Mette Gregersen som den unge Maj (havde man blot ladet hende fortsætte som den gamle Maj, så var filmen blevet noget stærkere) og Pia Vieth, som jeg synes var filmens bedste. Ditte Gråbøl er med som eneste komiker i feltet og hatten af for hendes spil og engelsk, i øvrigt. Pernilla August kunne være et bud, hvis Stahos film skulle have en pris, men også Laura Christensen i Lad de små børn må siges at have fået et gennembrud som svigtende ungmor. Forbrydelser er dog efter min mening den helt store opvisning i gode biroller og er derfor nomineret med både Trine Dyrholm og Sonja Richter. Trine Dyrholm er dog mest fremtrædende. Akademiet kunne nu godt finde på at give prisen til Sverige, alligvel
Sæt pengene på: Pernilla August
Personlige bud: Trine Dyrholm
Bedste originalmanuskript:
Dansk film har mange dygtige filmskribenter og blandt dem er Kim Fupz Aakeson, der er nomineret for fjerde og femte gang for Lad de små børn og Forbryldelser, der begge er slice-of-life dramaer er bedste skuffe. Anders Thomas Jensens Brødre-manus har sine svagheder ind i mellem. Blandt falder han desværre for udpenslingens kunst i det hans skal forklare Michaels fald som menneske. Hvorfor var han nødt til at skulle dræbe en person for at få det så dårligt? Langt bedre er Nicholas Winding Refns manus til Pusher II, der vidner om indgående kendskab til Amager-jargon med årets guldkorn, når Kusse Kurt siger ”Kussen er stram” for at udtrykke sin vrede. Simon Staho og Peter Asmussens kammerspilsdrama er heller ikke den nemmeste sag at forfatte, og der tror jeg vi har en vinder, selvom jeg synes bedre om Refn auteurstil.
Sæt pengene på: Simon Staho og Peter Asmussen
Personlige bud: Nicholas Winding Refn
Bedste adapterede manuskript:
Mette Heeno er nomineret for både Fakiren i Bilbao og Terkel i knibe, men jeg tror prisen går til Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg suveræne omskrivning af Kongekabale
Sæt pengene på: Kongekabale
Personlige bud: Kongekabale
Bedste fotograf:
Favoritterne er efter min mening klart Rasmus Videbæk for Kongekabale og Dirk Brüel for Familien Gregersen. De øvrige nominerede er Pusher II, Fakiren for Bilbao og Lad de små børn. Dirk Brüel kan vinde sin tredje pris ud af tre mulige, men jeg tror Rasmus Videbæk står til sejr.
Sæt pengene på: Kongekabale (Rasmus Videbæk)
Personlige bud: Kongekabale (Rasmus Videbæk)
Bedste udenlandske (ikke amerikanske) film:
Her har man virkelig satset på co-produktionerne, hvor USA er indblandet i Maria Full of Grace og Motorcykeldagbogen. Førstnævnte er endda instrueret af en amerikaner og foregår også delvist i USA. Sidstnævnte er af brasilianske Walter Salles og er en co-produktion mellem 5-6 lande, dog uden Brasilien. Isabel Coixets rørende spansk/canadiske My life without me og Michael Håfström ret pæne Ondskab er de resterende i kategorien. Mærkeligt at man har nomineret så pænt amerikaniserede film i disse kategorier, når man nu faktisk har noget at byde på i resten af verden. Jeg undrer mig over Almodovars fravær. Dårlig dannelse er født til listen efter min mening. Hans Christian Schmidts tyske Lichter (Frihedens veje) er årets film i mine øjne. Den russiske The Return, der tidligere vandt Grand Prix på Buster Festivalen ville have været oplagt i kategorien, mens den franske dokumentar At være og at have, den brasilianske fængselsdrama Carandiru og den afghanske Osama ville have været gode outsidere på en liste, der ganske simpelt mangler vision. Og så er der jo lige European Film Award vinderen Mod muren, som nok går hen og tager prisen i skarp konkurrence med My life without me.
Sæt pengene på: Mod muren
Personlige bud: Frihedens veje (desværre ikke nomineret)
Bedste amerikanske film:
Paradoksalt nok er de nominerede film ikke specielt amerikanske i forhold til de nominerede i forrige kategori. Cannesvinderen Fahrenheit 9/11 er uden tvivl en god film, mens Iñarritus 21 grams har vist, at mexicaneren bag Amores Perros er et at nutidens største filmtalenter. Lost in Translation er blevet rost til himlen, og så mangler jeg bare at se det helt fantastiske i filmen. Monster er klart en outsider, mens Michel Gondrys Evigt solskin i et pletfrit sind bestemt har en mulighed for at vinde. Desværre blev der ikke plads til Gus van Sants fremragende Elephant (han er nok ikke tilgivet for at nappe palmerne i 2003 foran von Trier). Jeg tror Lost in Translation vinder Akademiets pris, men selv ville jeg have meget svært ved at vælge, og skulle det ske så må jeg indrømme at 21 Grams tiltalte mig mest i år.
Sæt pengene på: Lost in Translation
Personlige bud: 21 grams
Tekniske priser:
De mere filmtekniske og specielle priser, som man måske ikke lægger så meget mærke til er svære at vurdere. Det er specielt priserne for scenografi, sminke, kostumer, lyd, lys og klipning. Desuden er der musikpriserne for bedste score og sang. PeterPeters musik til Pusher II skal specielt fremhæves og ellers kan man undrer sig over lyssætningen i Kongekabale ikke er nomineret.
Man kan se listen over samtlige nominerede på www.filmakademiet.dk
