Skriv en kommentar
Nicholas Cage gjorde det i Family Man (2000). Tom Hanks gjorde det i Big (1988). John Cusack gjorde det i Being John Malkovich (1999). Forbytningskomedier er en populær subgenre, hvori vores hovedkarakter bytter krop eller sind eller liv med en andens. I Bossen og Bumsen (1983) bliver Eddie Murphy og Dan Aykroyds liv byttet om på grund af et væddemål. I The Hot Chick (2002) bytter Rob Schneider krop med en smuk kvinde. I Turnabout (1940) bytter et gift par kroppe efter et møde med en statue. I 18 Again (1988) bytter en bedsteældrer krop med hans sytten-årige barnebarn. Filmene er mange, men fælles for dem alle er, at det komiske i at nogen bytter krop og bliver sat i en anden liv eller krop, næsten altid fungere.
I klassiske film som Billy Wilder’s Ingen er fuldkommen (1959) foregiver Tony Curtis og Jack Lemmon at være kvinder, Robin Williams gør i Mrs. Doubtfire (1993) og Dustin Hoffman i Tootsie (1982). Her er det samme tema gældende: vores hovedkarakter foregiver sig at være en anden. Men i forbytningskomedie sker dette ved en tilfældighed. Vores hovedkarakter(er) bliver fanget i en krop de ikke ønsker, og her igennem skal de lære noget værdigfuldt ved at få indsigt ud over deres egen næse i deres indsnævrede liv.
I Hvis Jeg Var Dig er det familefaderen Dave Lockwood (Jason Bateman) og den umodne bachelor Mitch Planko (Ryan Reynolds) der misunder hinanden liv. Dave ville ønske han kunne få fred fra grædende lorteunger og faderlige ægteskablige ansvar og leve frit i selskab med kvinder, stoffer og sprut. Mitch derimod ønsker noget mere fast, at finde kærligheden, at færdiggøre bare en ting i livet. Derfor pisser de to efter en drukaftenen i et springvand i byen og ønsker hinandens liv. Næste dag går det til stor fortrydelse i opfyldelse. For nu skal den umodne, skødesløse Mitch færdiggøre en af Dave’s selskabs største aftaler og hente unger fra balletklasser og vuggestuer, og Dave skal nu overholde Mitch’s daglige kvindeaftaler og bibeholde en filmkarriere i soft-porno industrien.
Man kan måske gætte sig til, hvor det hele bære henad og i tråd med de talrige antal af denne type film igennem flhmistorien, bliver Hvis Jeg Var Dig da også forudsigelig. Men på trods af forudsigeligheden, fungere filmen overraskende godt i den genre. Filmen bliver i den grad båret afsted af grotesk ”in your face” humor og et fantastisk sjovt makkerpar i Bateman og Reynolds. To vidtforskellige karaktertyper, men med det universelle til fælles: de er begge mænd.
Stilen bliver lagt allerede i begyndelse da Dave skifter ble på hans to tvillinger. Ud af et babys blafrende numsehul, flyver en god portion flydende fæses i hovedet på ham. Man kløjser i sine popcorn. Herfra bevæger filmen sig over en sexhungrende højgravid kvinde, knivkastende babyer, en stereotypt syderuopæisk pornoinstruktør, og pik og patter humor. Grænseoverskridende plat, men alligevel herligt morsomt.
Reynolds som den umodne bachelor Mitch er filmens største komiske karakter. Hans replikker er herlige direkte, ærlige og bramfrie. Hans sprog er vulgært og hedensk, men giver filmen det ekstra pust, der gør den særdeles underholdende.
Hvis Jeg Var Dig er underholdende, grænseoverskrinde og sjov. Nok er den forudsigelig, for det er en forbytningskomedie. Men det skal ikke trække den ned, da den forsøger at provokere lidt og lægger sig humormæssigt i kølvandet på American Pie (1999), Vild Med Mary (1998) og The Hangover (2009). Man skal kunne grine af parokset om det mærkeligt at onanere med sin bedste vens pik, når man nu har hans krop. Den er plat, mandehørmsagtig og tager forbytningskomediegenren ned under bæltestedet. Men det er sgu sjovt.
Universal Pictures.
