Sam (Sean Penn) arbejder på Starbucks, som er en kaffebar. Filmen starter på Starbucks, hvor Sam får at vide at det er nu der sker – det der sker er at han skal være far. Han styrter op på hospitalet, hvor Rebecca føder ham en lille datter, Lucy (Dakota Fanning). Lucy er opkaldt efter den kendte Beatles-sang, da Sam er stor Beatles-fan. Da de kommer ud fra hospitalet stikker Rebecca af, og Sam er nu pludselig enlig far.
Nu kan det nok være at Sam for sine problemer – han kan ikke rigtig trøste den lille pige – en sen aftenstundt ringer Annie (Dianne Wiest) til ham. Hun bor på den anden side af vejen, lige overfor Sam, så de kan se over til hinanden. Hun har dog lidt psykiske problemer, så hun har ikke været ude af sin lejlighed i mange år. Sam går over til hende, og får at vide at sådan nogle små børn skal have mad hver anden time. For at Sam skal huske hvornår Lucy skal have mad fortæller Annie ham hvilke TV-programmer der er på skærmen når han skal made hende.
På Lucys 7-års fødselsdag har Sam planlagt en surprise-fest for hende, men den udvikler sig noget anderledes end Sam havde forestillet sig – Lucy bliver nemlig taget fra ham, da de sociale myndigheder ikke mener at han kan udfylde faderrollen godt nok. De mener at Lucy gør sig mindre klog end hun egentlig er for ikke at blive sin far alt for overlegen.
Nu går jagten så ind for at få Lucy tilbage, og til det får Sam fat i den meget dygtige advokat Rita Harrison (Michelle Pfeiffer). Hun er normalt ikke typen der tager den slags opgaver, men for ikke at komme i et dårligt lys hos sine kolleger tager hun denne – og det skal vise sig at være heldigt – både for hende og for Sam.
Sean Penn spiller Sam i denne film, som virkelig spiller med dine følelser. Sean Penn leverer noget af en kraft-præstation, og han var da også fuldt fortjent nomineret til en Oscar for sit skuespil. Han formår at spille rollen som den retarderede Sam på et så højt niveau at man kun kan forbavses. Det er skuespil i meget høj klasse, og han er en fornøjelse at se på. Det er bare så godt. Man kan nu heller ikke undgå at sammenligne ham med Dustin Hoffmans rolle i Rainman.
Michelle Pfeiffer spiller også rollen som den altid-vindende advokat godt. Hun passer på sin vis også perfekt til rollen. Hun har også en rigtig godt samspil med Sean Penn, og de supplerer hinanden godt i denne film. Det er en slags den gode og den onde der mødes for til sidst at blive til to gode.
Lucy spilles af Dakota Fanning. Hun havde inden denne film kun haft en mindre rolle i Tomcats, men man sige at hun her slår sit talent fast med syvtommer søm. Hun er en pige med potentiale. Med en alder på bare 8 år har hun således en lang karriere foran sig, og hun er da også at finde i flere kommende film. Hun spiller rigtig godt, og giver filmen et barns synspunkt – det er selvfølgelig meningen men hun gør det nu godt alligevel.
I filmen har Sam nogle andre retarderede venner. 2 af disse er skuespillere der spiller en rolle, mens de 2 andre rent faktisk er retarderede. Når man tager det i betragtning må man faktisk sige at de leverer noget af en pragtpræstation. Et er at skulle spille som Sean Penn gør det i filmen, noget andet må det være at skulle spille sig selv på den måde de 2 gør det – så hatten af for Brad Silverman og Joseph Rosenberg – I gør det sgu godt, I er på jeres egen måde i Sean Penns klasse.
Jeg er også lige nødt til at nævne filmens lydside, som udelukkende består af Beatles-sange fortolket af andre kunstnere. Sjældent at se at man kun bruger en gruppes musik gennem en hel film, men det virker faktisk godt.
I Am Sam er i mine øjne et af de bedste dramaer jeg længe har set. Den har alt hvad et drama skal indeholde – der er noget for alle sanser. Du bliver rørt, du får grint, du bliver forarget, du bliver overrasket – ja, alle elementer til en god film er til stede i I Am Sam. Michelle Pfeiffer som Rita siger måske noget meget passende i filmen – nemlig at hun måske har fået mere ud af at kende Sam end han har fået ud af at kende hende. Det en film hvor man kun kan holde med Sam, og virkelig føler med ham når han er i modgang, hvilket han er en del i denne film. Ja, man deler faktisk alle følelserne med Sam, og derfor er det også en god titel – Alle er Sam.
Kort og godt – en rigtig god film som alle bør se – også selvom man ikke skulle hedde Sam…
DVD Ekstramateriale:
På skiven er der som sædvanlig de faste muligheder for scenevalg og for at se den oprindelige trailer til filmen.
Derudover er der et elektronisk presse-kit, hvilket vil sige at der er produktionsnoter, handlingsreferat og skuespilpræsentationer.
Desuden er der en 40 minutters lang dokumentar om filmen tilblivelse. Der er de naturlige roser fra en skuespiller til de øvrige medvirkende – men derudover får vi noget at vide om forberedelserne til filmen. Hvordan man fulgte nogle retarderede over en længere periode for at lære deres reaktioner at kende. Man får således at vide hvordan de har fået ideerne til nogle af de ting som Sam gør.
Endelig er der 7 fraklippede scener, som ikke kom med i den endelige film. Der er altså ikke tale om de fraklip hvor skuespillerne laver fejl, men fraklip som af en eller anden grund ikke kom med. Man kan vælge at se dem med eller uden kommentarer om hvorfor de ikke klarede at komme i den endelige film.
Der er et ekstra kommentarspor med instruktør Jessie Nelson.
Der kan gives 4 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.