Skriv en kommentar
Den franske instruktør, Stephane Brize, har hentet inspiration, især fra den engelske instruktør, Ken Loach, der får nogle år tilbage haft stor succes med socialrealisme-dramaet ”Jeg, Daniel Blake” om en mands kamp imod et uretfærdigt system. Brize har her skiftet fokus til sit hjemland Frankrig, hvor fabriksmedarbejdere kæmper for at bevare deres arbejde overfor rige aktionærer.
Kapitalismens overhånd
En fabrik i Sydfrankrig skal lukke. Og dette er til trods for at fabrikkens medarbejdere havde indgået en aftale om nedsat løn mod en forsikring om at kunne beholde deres jobs. Lukningen af fabrikken skyldes heller ikke underskud, hvilket gør situationen værre for alle parter. Derfor bliver der oprør i gaderne, hvor Laurent ( Vincent Lindon) i spidsen, forsøger at tage kampen op imod til grådige arbejdsgivere.
Lindon i fokus
Selvom filmen følger mange af deres fabriksmedarbejdere, som er det den franske skuespiller, Vincent Lindon, som stjæler billedet. Hans portræt som den midaldrende og hårdtarbejdende Laurent er meget betagende og virker autentisk. Dette skyldes naturligvis Lindons skuespillertalent, men Brize har også valgt at fortælle filmen som en dokumentarfilm med håndholdte kameraer, hvor vi følger alt for mediestormen til de ubehagelige slåskampe imod ledelsen og arbejderne. Selvom denne film kan fremstå som politisk, så er det også blot en observation omkring, hvad der sker, når man udelukkende tænker på de økonomiske konsekvenser og ikke de menneskelige.
Grupperinger i opløsning
Filmen er på mange måde en spillefilm i dokumentariske forklædninger. En dokumentar angående dette emne, havde sådan set også været interessant at følge, men alligevel går kameraholdet så tæt på, at man føler det er en dokumentar. At nogle af skældsordene og de høje samtaler er improviseret, burde ikke overraske nogen. Filmen viser også grupperinger i fald overfor en magt, der er større end dem selv. Selvom de alle står sammen om et fællesmål, så er det ikke nødvendigvis alle, der er enige om slagplanen. Dette fører til viderefølgende konflikt internt, hvor kræfterne burde bruges til at kæmpe imod ”de andre”.
”I Krig” er ambitiøs, kompromisløs og god observering af kapitalismens uretfærdighed. Vi følger både de rige aktionærer på nært hold, men også de voldelige medarbejdere, der gør situationen langt værre. Filmen giver ikke en løsning på disse problemer, men viser disse absurditeter på nær hånd. Lindon spiller hans rolle til perfektion, men får også godt hjælp fra sine øvrige fabriksmedarbejdere.
