Med en veltilrettelagt promotionkampagne er der vel næppe nogen filminteresserede danskere, som ikke er bekendt med at der i dag er premiere på et stykke vaskeægte danmarkshistorie? Ikke alene omhandler den en begivenhed som vi for alt i verden ikke må glemme, men samtidig er den rent faktisk også den allerførste danske film omhandlende Første Verdenskrig. Hvis du har læst Karsten Skovs roman ”Knacker”, så kender du til dele af historien om den sønderjyske soldats grufulde oplevelser som følge af krigen. Her tænker jeg ikke kun på slagmarkens rædsler, men så sandelig også de moralske og etiske valg han efterfølgende påtvinges at skulle efterkomme på hjemlig grund, selvom de virker decideret umenneskelige. I Krig & Kærlighed er en spændende, men også barsk og rørende film om opofrelse af en anden verden, og man må sige at det var en ufattelig god idé at lade føromtalte Knacker havne på producer Ronnie Fridthjofs bord. Resultatet af anstrengelserne – med debuterende instruktør (i hvert fald hvad angår spillefilm) Kasper Torsting – kommer til at begejstre og henrykke publikumsgængere i de næste mange måneder. Velkommen til anmeldelsen af noget så sjældent som en karakter-topscorende dansk film…
Vores centrale figur er den danske soldat Esben, som er tvunget til at kæmpe på tysk side under Første Verdenskrig. Pint og plaget af den blodige tilværelse, begår han våbenmæssig selvskade, så han kan blive hjemsendt for at slippe for fortsat tjeneste. Han ankommer til Sønderjylland sammen med kammerat og medsoldaten Jes, og modtages af sin kone Kirstine og sønnen Karl. Dog erfarer Esben ret hurtigt at tingene efter tre års udstationering ikke er som de plejer. Den tyske ordensmagt dominerer regionen med hård hånd, og den tyske officer Gerhard er og har været en hyppig gæst på Esbens bopæl. Det piner Esben en del, for det er i forvejen meget svært at finde ro i det som ellers skulle være trygt. Hans rolle i familien er udfordret af en udefrakommende magt, og det bliver hvert værre eller bedre end at han beordres til at genoptage hvervet som udsendt soldat. Dette modsætter han sig, og vælger desertørvejen og fingerer sågar sin egen død. I al hemmelighed holder han sig skjult på sit eget loft og kan følge konen og sønnens liv gennem kighuller deroppefra. Ude af stand til at gøre modstand, kan Esben blot være vidne til at en anden mand synes at overtage det liv, som egentlig var Esbens…
Der er forfattet et fremragende manuskript inspireret af føromtalte "Knacker" og der er en klar plan i Torstings instruktion, og en perlerække af danske skuespillere leverer et troværdigt billede af et trængt Sønderjylland og dets aktører heri. Sebastian Jessen (Mens Vi Lever, Den Skaldede Frisør) spiller hovedrollen som Esben til perfektion. Man lider i hans nærvær, ganske som han selv gør det. Rosalinde Mynster (Badehotellet, Underverden) er ligeledes overbevisende som både stærk og skrøbelig i sin fortolkning af Kirstine. Filmens helt store scoop synes jeg er castingen af tyske Tom Wlaschiha, som herhjemme helt sikkert er bedst kendt fra serie-mastodonten Game of Thrones. For hver gang man oplever ham på skærmen, så vinder han yderligere hævd, og jeg tøver ikke med at kalde hans medvirken i I Krig Og Kærlighed for hans absolut bedste præstation til dato. Han ER simpelthen Gerhard. Solide kræfter som Thure Lindhardt, Ulrich Thomsen og Natalie Madueño fuldender på hver sin måde et persongalleri af ypperste kaliber til denne film. Og så spår jeg Morten Brovn (i rollen som Jes) et mindre gennembrud som følge heraf.
Jeg er vild med at man har taget produktionen så seriøst som at tage så stort udgangspunkt i regionen. Optagelser, statister og meget mere tilhører Als, Sønderborg og Sønderjylland i det hele taget. Selv rollen som Karl indtages af en lokal knægt (Aksel Homann), som ikke førhen har stået foran et kamera. De fire år som holdet har brugt på at få vakt I Krig Og Kærlighed til live fremstår som ikke et sekund er gået til spilde. Det er tilmed en af de dyreste danske produktioner nogensinde, og det anes. Hvor er det bare fedt at der endelig kommer en film buldrende frem og lever op til sin selvpåklistrede storfilmsproklamation. Selv ikke i filmens afgørende og sentimentale scener slår det fejl. Jeg er ligeglad med om den lige får en ekstra tand med tårer og violinspil, for den kan rumme det. Alternativt er jeg heller ikke i stand til at komme med bedre forslag til effektueringen, så når rulleteksterne begynder, så har jeg ikke en finger at sætte på filmen. Og folk der kender mig ret, ja, de ved at det ellers sker sjældent. Jeg bøjer mig i støvet.
2018 er et af de bedre danske filmår med både veldrejede thrillere og morbid-satiriske komediedramaer, men året toppes med dette pragtstykke af en storfilm. Det er en vigtig historie at fortælle, for herhjemme kaldes Den Store Krig for Den Glemte Krig. 30.000 sønderjyder blev sendt i krig for tyskerne, selvom hjertet bankede for Danmark. Mere end 6.000 kom ikke hjem i live. Det færdige resultat af I Krig & Kærlighed kan ikke bare sønderjyderne være stolte af, men så sandelig også hele den danske nation. Stort tillykke til os alle sammen.
Læs desuden denne artikel fra pressemødet under filmens tilblivelse: https://cinemaonline.dk/Anmeldelse/paa_besoeg_under_foerste_verdenskrig.9901.html