Julen er næsten klar til indkøringsfasen, ultimo november, og den lille dreng Justin Carver (Cole Sprouse/Dylan Sprouse) er stadig uberørt med det naive barnesind i behold, at julemanden er i gang med at snedkerere gaver til alle de artige børn.
Hans bedste ven Bobby (Eric Jacobs), hvis forældre er venner af familien, har valgt at gå hver til sit. Og pludselig er Bobby´s far væk, med prædikatet, på forretningsrejse.
Justins forældre Stephanie (Connie Sellecca) og David (Corbin Bernsen) skændes også af og til, så han er hunderæd for at dette også skal overgå ham.
Hans værste frygt realiseres, da han en aften høre mærkelige lyde i stuen, og de er julemanden, (David har klædt sig ud), og Justin bliver nødt til at dokumentere det overfor Bobby, så han tager et billede, hvor julemanden kysser moren.
Nu er han i syv sind, julen er pludselig blevet mørkets fest, og et nagelfast had til julemanden vokser i den lille drengs sind.
Og være bliver det da faren også skal på forretningsrejse, har fået et særdeles godt betalt job som freelancer.
Justin betror sig til Bobby, og planen bliver at Justin skal gøre alt forkert og være den mest uartige dreng for at holde julemanden væk (fra mor)...
En lille sød fortælling om barnetro, og den verden der adskiller børnene fra den voksne verden, til tider kan være kompliceret og fyldt med misforståelser/forvekslinger.
Justin bliver spillet af et nyt vidunderbarns syndrom a la Culkin familien, de enæggede tvillinger Sprouse, og det er ganske umuligt at adskille dem fra hinanden, de fungerer begge fint i rollen. Et gensyn med Corbin Bernsen, kendt fra tv-serien “advokaterne”/”L.A. Law”, og ikke mindst Connie Sellecca, kendt for sin tidligere karriere inden for tv, der toppede sidst i 90´erne.
Filmen har et fint antrit, men kollapser noget midtvejs, med for meget gentagelse, og det hele rundes af på den her amerikanske noget sukrede facon, som sentimentale sjæle elsker.
Instruktøren John Sheppird har endnu sit gennembrud til gode, med denne film og tidligere tiders bedrifter ser det ikke lyst ud.
Intet ekstra materiale!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..