Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

I skyggen af San Siro

3. november 2021 af Anne Højgaard Christiansen

5 stjerner Skriv en kommentar

I skyggen af San Siro billede

Hvordan er livet for en 16-årig dreng med bøjler på tænderne, der tilfældigvis kan spille fodbold som en drøm? En drøm, der går i opfyldelse, da en berømt italiensk klub vil købe ham. Men nu starter et umenneskeligt liv som en handelsvare, hvor alt sættes ind på, at den ikke taber i værdi. Denne film handler IKKE om fodbold. Den handler om mennesker.

San Siro er navnet på et berømt fodboldstadion i Milano, som er hjemby for de to store klubber F.C. Milan og Inter. Men pointen er, at man intet behøver at vide om fodbold for at få maksimalt udbytte af Ronnie Sandahls nye film I skyggen af San Siro, med den svenske originaltitel Tigrar. Fokus er på psykologi, på at være ung og på de enorme omkostninger, det har at dyrke elitesport – her ikke fysisk, men socialt og mentalt.

Martin Bengtsson er kun 16 år, da han bliver købt af klubben Inter i Milano. Han er smigret, men er en helt-nede-på-jorden-dreng, som slet ikke er klar over det liv, der venter ham. Martin bor alene med sin mor, som bakker ham op og er glad på hans vegne, men har travlt med selv at tjene til dagen og vejen. Så Martin skriver kontrakt og drager afsted.

I Milano er alt nyt og spændende og svært at forstå. Han indlogeres sammen med en flok andre unge spillere, men hierarkiet er til at tage og føle på, og ingen har lyst til at invitere en ung gulddreng fra Sverige ind i fællesskabet. Det lykkes dog efterhånden Martin at opbygge et venskab med en ældre spiller fra USA, som får ondt af hans naivitet og prøver at hjælpe ham med at forstå spillets regler – det uden for banen. For på banen er Martin en gud, her er han hjemme og fokuseret.


Ronnie Sandahls film er intens, hjerteskærende og fantastisk velspillet, ikke mindst af hovedrolleindehaveren Erik Enge, hvis ansigt alene udtrykker alle følelser på trods af det indelukkede væsen, han skal fremstille. Også Åsa Mossbergs klipning skal fremhæves for den subtile og vellykkede måde, hvorpå vi hele tiden følger Martins point of view uden at der dvæles for længe ved scenerne.

Historien bygger på fodboldspilleren Martin Bengtssons selvbiografiske bog I skyggen af San Siro, hvor han fortæller om, hvordan han oplevede sin første tid som professionel. Filmen er en meget vigtig fortælling om, hvad det gør ved unge mennesker at blive behandlet som dyr, som præmiedyr, med en værdi, der kun gøres op i talent og penge. Da en af de unge spillere i fuldskab og desperation kravler op i et stillads og tydeligvis er til fare for sig selv, og kammeraterne overvejer, om de skal risikere selv at komme til skade ved hente ham ned, siger en af dem: ’Ikke mig, jeg er 250.000 euro værd. Og ham der koster højst 20.000’.

I denne tid, hvor der er fokus på bagsiden af elitesportsverdenen inden for svømning, gymnastik og anden sport, er I skyggen af San Siro et vigtigt og vellykket bidrag, der fortæller historien om det, der ikke er sporten selv, eller kroppen, men alt det andet udenom.

Instruktøren Ronnie Sandahl står også bag filmen Borg om tennisspilleren Bjørn Borg, og I skyggen af San Siro var Sveriges særdeles værdige kandidat til Nordisk Råds Filmpris.

Titel: I skyggen af San Siro
Original Titel: Tigrar
Premieredato: 3. november 2021
Instruktør: Ronnie Sandahl
Skuespillere: Erik Enge, Alfred Enoch, Frida Gustavsson, Antonio Bannó
Spilletid: 116 min.
Selskab: 2020
Genre: Drama




banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...