Skriv en kommentar
Kig alene på coveret og hurtigt kan det konstateres, at det nok ikke burde være en film for denne signatur. Som i slet ikke. Det ligner en chick-flick henvendt til romance-hungrende teenagere, men sådan forholder det sig faktisk slet ikke. I Still Believe er, overraskende nok, en film som er baseret på virkelige hændelser. Selvom jeg er kæmpe musikfan, så kan jeg ikke mindes at have hverken set eller hørt navnet Jeremy Camp i den sammenhæng. Ikke desto mindre, så er der tale om en sanger og sangskriver, hvis tre ud af seks plader har solgt guld og desuden har han hele 17 sange, som er strøget helt til tops på den amerikanske singlehitliste. Tak for kaffe, men det efterlader ikke det faktum at han er stort set ukendt for det danske publikum.
Gennem I Still Believe er der dog chance for, at flere vil opnå et større kendskab til musikeren. Ja, og dennes første kone Melissa, for sandt at sige, så er denne film lige så meget en film om hende. Og det endda selvom han blot nåede at være gift med hende et enkelt år. Alt dette vender vi tilbage til, for vi skal allerførst se Jeremy Camp (i skikkelse af den newzealandske skuespiller/sanger KJ Apa som flere måske vil genkende fra tv-serien Riverdale). Camp jagter en drøm i musikbranchen og forlader sin familie, hvor far og mor bliver spillet af henholdsvis Gary Sinise (Apollo 13, Forrest Gump, Den Grønne Mil) og country-sangerinden Shania Twain. Han starter i det små, inden han bliver et selvstændigt navn og som en slags selvudlært roadie, så krydser Jeremy altså vej med Melissa (Britt Robertson), som han forelsker sig hovedkulds i. Hun er dog i et kompliceret forhold med en anden sanger, men som Jeremy og Melissa bruger mere og mere tid sammen og lærer hinanden at kende, så vil skæbnen, at de ender med at danne par og bliver ægtefolk.
Lykken varer dog ikke evigt, for Melissa rammes af kræft og helbredes i første omgang, nærmest via religiøs overbevisning. Men kampen er ikke slut. Kræften vender tilbage med fornyet styrke, og denne gang er der intet at stille op. En knust Jeremy Camp står tilbage uden nogen som helst lyst til at fortsætte sin spirende karriere. I ren raseri smadrer han sin guitar, som viser sig at være gemmested Melissas hemmelige dagbog. Sorgtynget læser han indholdet og finder via Melissas opmuntrende noter fornyet styrke og bliver den sanger, som han er kendt som i dag. Og det er netop i den henseende at Melissa bliver en særdeles central person, og måske endda for en stund også hovedperson i filmen. Særligt under hendes sygdomsperiode, hvor hun selv fremstår som en inspiration for andre i svære tider. Skæbnen kigger siden atter forbi…
Der er skruet op for de helt store følelser, og selvom det til tider er lige udbasuneret nok, så må jeg sgu indrømmet at det virker, på trods. I Still Believe er en rørende historie, og ja, jeg tør for en gang skyld godt at ”spoile” så kraftigt. Det kræver nemlig forud blot et klik ind på hjemmesiden www.melissalynncamp.com, hvis man vil opnå hele sammenhængen. Der finder man nu også ret hurtigt ud af, at filmen tager sig nogle kunstneriske friheder, men overordnet set gør det ikke så meget. Samhørigheden er der ikke skortet på. Men du skal forberede dig på en film, hvor både Gud og Jesus (som ord) optræder en hel del. Den kristne tro er høj hos vores aktører, men bidrager positivt til fortællingen. Den samlede oplevelse jeg efterlades med, kan omsættes til 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
