I Zombie er oprindeligt en tegneserie, der i 2010 blev skabt af forfatter Chris Roberson og tegner Michael Allred for DC’s underforlag Vertigo. Siden blev den så til en Tv-serie, der nu er nået til 3. sæson. Tv-serien følger ikke slavisk tegneserien og ligesom en anden stor zombie serie, The Walking Dead, tager den sig nogle store friheder i forhold til det originale oplæg.
I Zombie handler om den unge smukke medicinstuderende Liv Moore, der under en fest på en båd bliver kradset af et udødt bæst. Det viser sig at overfaldsmanden er en zombie, og således forvandledes Liv til en sådan. Hun tager job i et lighus, da hun der er tæt på hendes primære føde, nemlig menneskehjerner. Liv opdager snart at hver gang hun spiser en hjerne, bliver hun forenet med den afdødes minder, og på den måde kan hun hjælpe politiet i deres opklaringsarbejde. I Zombie kombinere hermed zombiefilmen med politi genren, og tilsat lidt humor og drama opstod der en let fordøjelig Tv-serie, der gled ubesværet ned hos et yngre publikum.
I 3. sæson finder Liv og hendes venner ud af, at der i Seattles undergrund er ved at blive samlet en hær af zombier, der vil stå klar til den dag hvor menneskene for alvor får øjnene op for deres eksistens. Desuden må Liv og Clive undersøge mordet på en zombie familie. Et mord der måske vil udløse en krig imellem zombier og mennesker. Liv må desuden igennem et hav af nye hjerner i denne sæson, og hun ”forvandles” således til personligheder som En Dominatrix, En børnehaveklasse lærer, En konspirations fanatiker, en stuntman og en Dungeon Master. Alt dette kommer der masser af sjove situationer ud af, og Liv’s eksistens som udød bliver sat på en hård prøve.
Sæson 3 består af 13 episoder fordelt på 3 DVD disketter.
Episoder:
01: Heaven Just Got a Little Bit Smoother.
02: Zombie Knows Best.
03: Eat, Pray, Liv.
04: Wag the Tongue Slowly.
05: Spanking the Zombie.
06: Some Like It Hot Mess.
07: Dirt Nap Time.
08: Eat a Knievel.
09: Twenty-Sided, Die.
10: Return of the Dead Guy.
11: Conspiracy Weary.
12: Looking for Mr. Goodbrain, Part 1.
13: Looking for Mr. Goodbrain, Part 2.
Sæson 3 fortsætter stil og humor hvor sæson 2 slap, dog er der denne gang skruet en anelse op for den mørke side. Dette klæder den ellers meget ”Pæne” serie og giver en smule kant til dens ellers ret så glatte univers.
Ekstramateriale.
Ekstrameterialet består af slettede scener og en panel debat fra Comic-Con 2016.
Serien er flot overført til DVD og både lyd og billede lever op til standarten. Det er muligt at se I Zombie sæson 3 med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Sæson 3 af I Zombie er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment og Warner Bros.