Ib Mossin blev født i København, men levede det meste af sin barndom i Thyberøn, hvor han som 14 årig tog hyre på en fiskekutter – noget han siden udnyttede i Far til Fire filmene. Som 20-årig debuterede han i Lau Laritzens socialerealistiske ungdomsfilm Farlig ungdom, hvor han netop spiller en ung jyde, der ved ankomsten til København møder de forkerte mennesker og ender med en menneskelig deroute som kriminel. Rollen som Egon i filmen er blevet betegnet som hans bedste i en af den tids mest vellykket film. Samme år indspiller Mossin også en anden film, der nok skulle gøre ham populær i årtier frem. Det var selvfølgelig rollen som Peter i Far til Fire, og i de næste 8 år spillede han Søs’ kæreste (og senere mand) i en grad, der gjorde ham til en af de mest eftertragtede danske stjerner på lige fod med Poul Reichardt og Ebbe Langberg, med hvem han spillede Flintesønnerne. Og netop Flintesønnerne fra 1956 skulle også blive en af de bedste Morten Korch-film overhovedet. Senere spillede Mossin med i en del Morten Korch-film og Mossin instruerede også den sidste af slagsen Sønnen fra Vingården i 1975. Inden da havde han haft mindre succes med et par sengekantsfilm, og det er tydeligt at den blonde yngling havde lidt svært ved at gøre sig gældende som skuespillere oppe i årene. Han prøvede ligeledes at genoplive Far til Fire i 1971 og lavede den uigenkaldeligt sidste Far til Fire film (Far til fire i højt humør), der uden det sædvanlige hold faldt til jorden med et brag, og må betegnes som et af det mest utidige film come-back overhovedet. Hans sidste bedrift Brand-Børge rykker ud var da heller ikke just en fremragende film. Interessant er det dog, at Ib Mossin gjorde sine største bedrifter i den socialrealistiske genre, mens den var underkendt i 50’erne og 60’erne, mens han i 70’erne prøvede at holde live i lystspillet, som da havde set sine bedste dage. Ib Mossin var om nogen en skuespiller, der levede højt på sit danske udseende og friske jyske smil, der nok gjorde en del piger bløde i knæene, alene fordi han altid var den sympatiske og trofaste ungersvend, som med et smil kunne synge sig igennem den danske sommer. Som skuespiller nåede han aldrig rigtig videre, og var derfor hensat til enkelte birolle sidst i 70’erne og i begyndelsen af 1980’erne, bl.a. som Frikorps Danmark-mand i Matador. I TV-2’s Morten Korch serie Ved Stillebækken fra 1999 ser man Mossin for sidste gang, nok nærmest som selvreferenciel bemærkning, snarere end for de karaktermæssige hensyn. Derfor skal man ikke tage det fra Ib Mossin, der i sin tid var en af de største danske stjerner overhovedet, men blot konstatere at med udviklingen af dansk film gik Ib Mossin også over i glemmebogen eller i Hall of Fame
