Skriv en kommentar
Når Yakuza bossen Anjo forsvinder med 100 millioner yen, overtager masokisten Kakihara banden. Snart finder han ud af at Anjo er blevet brutalt myrdet af Ichi, en hjernevasket sadist der bliver kontrolleret af Jijii, en tideligere yakuza boss. Jagten går ind, og snart er Kakihara besat af tanken om at møde denne Ichi.
Målet helliger næppe midlet, og bare fordi man udfører gode handlinger behøver man næppe være et godt menneske. Dette er blot få af de mange tanker instruktøren Takashi Miike har lagt i denne film. Sidst jeg var inde og se Ichi The Killer til natfilmsfestivalen sidste år var jeg solgt og skamroste den. Nu, med en større viden indenfor asiatisk film, fremstår den stadig som et mesterværk. Den er ultra-voldlig, vanvittig morsom og utrolig dyb. Selv de mindste bipersoner i filmen er mere komplekse end det meste af Hollywoods hovedpersoner. Det er stilfuldt, vulgært og utroligt at man kan slippe af med en film som denne.
Takashi Miike er en af Japans største og mest forrykte instruktører for tiden. Han har skabt sig et stort navn med Audition, og han instruerer omkring 10 film om året. Jeg har nok set ca. 10 stk. af hans film indtil videre, og de har alle været brilliante. Miike har en stil der ikke kan kopieres, og det er sjældent at man kan sætte det stempel på en instruktør. I Ichi The Killer formår han at bibeholde et ekstremt tempo, og både den visuelle side såvel som klipningen er fremragende. Volden er modbydelig, men den er lavet med en vis form for tegneseriehumor, så man får det ikke fysisk dårligt af den. Ichi The Killer er da også baseret på en japansk tegneserie af samme navn, men i alle Miikes film er volden lavet på denne måde, hvilket på en måde er befriende.
Ichi The Killer tager aldrig underholdningen seriøst… den underholder for at underholde. Men historien er en anden sag. Som man bevæger sig længere ind i filmen, og får en forståelse for personerne, begynder historien at bide mærke i sig. Hvis man først har knækket en af de mange metaforer, er man godt på vej til en dybere forståelse af filmen. Det der gør filmen så speciel er, at du enten kan nyde den for den hæsblæsende underholdning og de sygelige indfald, eller gennemgå den scene for scene og få en dybere forståelse af, hvad meningen med det hele er. De fleste af Takashi Miikes film er opbygget på denne måde, og på trods af hans åbenlyse manglende respekt for kvinder, er han ganske enkelt et geni.
Tadanobu Asano der spiller Kakihara er et ganske kendt navn i Japan. Han er en slags Johnny Depp som alle kvinder beundrer, og han har da også sit eget band. Asano spiller sin rolle perfekt, han er syg og morsom. Han balancerer sin figur på et overdrev uden at overskride grænsen, og man glæder sig nærmest til at se hvad det næste er han kan finde på. Nao Omori spiller Ichi, og igen er det en brilliant præsentation. At få publikum til at føle sympati for så syg en person er nærmest umuligt, men Omori klarer den. Til sidst burde det lige nævnes at det er Shinya Tsukamoto der spiller Jijii, for det er jo manden bag Tetsuo filmene, som efterhånden har opnået er kult status både i Japan og i resten af verden. Han klarer det også ganske fantastisk, som den egentlige skurk.
Ichi The Killer ligger i et surrealistisk og metaforisk univers. Der er simpelthen så mange ting at tage fat på bagefter, og slutningen er ikke en nem nød at knække. Filmen er ganske unik, og kan næppe sammenlignes med noget uden at man bliver misforstået… men hvis man endelig skal kalde den for noget er det nok en bladning af Braindead og Magnolia. En karakterdreven splattefilm hvor intet skal tages bogstaveligt. Den beskriver pænt det syge der ligger i alle mennesker, og får publikum til at acceptere det. Det er et værk, det er kunst og det er allerhelvedes underholdende!
Extra Materialet:
Ichi The Killer er endnu en gang en asiatisk film der er udgivet af Hamlet Film A/S (Bichunmoo, Shiri, The Isle), og her igennem hollandske Worldwide Cinema, der før i tiden var de eneste der havde den fuldstændigt uklippede version af Ichi The Killer (nu har danskerne den også). Desværre er meget af extra materialet gået tabt i processen, da de har overført en 2-DVD version til en enkelt. Det eneste der er på den danske version er et billedegalleri af filmen og bag om filmen, og nogle trailers. Selvom jeg kun giver extra materialet en stjerne, er det stadig en DVD man burde eje, for teksterne på den hollandske version er forvirrende, hvori de her er både danske og ganske veloversat.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Criterion Film.
