Skriv en kommentar
En vinterdag i januar i 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly ned ved den amerikanske Thulebase i Grønland. Umiddelbart efter ulykken meddelte den danske og den amerikanske regering, at flyet alene var søgt mod Thulebasen for at foretage en nødlanding, og dermed ikke brød nogen suverænitetsaftaler eller atomvåbenpolitik. Samtlige brintbomber ombord var disintegreret under styrtet, som de var designet til. Sagde man. Og det skulle være sikkert for de hundredevis af thulearbejdere der blev sat ind i oprydningsarbejdet i månederne efter.
Men 20 år senere opsøger Marius Schmidt (spillet af Søren Malling) en af de tidligere thulearbejdere, den unge og ambitiøse DR journalist Poul Brink (spillet af Peter Plaugborg), fordi thulearbejderne begynder at dø af sjældne kræftformer og hudlidelser. Marius hævder at det skyldes flystyrtet i 1968, og Poul Brink begynder at grave i sagen, der viser sig at have dybe rødder og store net af løgne.
Idealisten er baseret på virkelige hændelser, og handler om en af vor tids største atomulykker og udenrigspolitiske skandaler. Det er en hårdhudet fortælling om korrumperede embedsmænd, der på bekostning af andres liv, hellere ville rede deres eget skind, end at indrømme fejl. Den rejser spørgsmålet om hvorvidt et samfund skal afsløre sine sandheder for befolkningen, eller ej.
Det er Christina Rosendahl der har instrueret den, og det er hendes anden spillefilm efter ungdomsfilmen Supervoksen (2006). Hun har med Idealisten villet forene spillefilmen med dokumentaren, og har udtalt at: ”Man siger at virkeligheden altid overgår fiktionen. Men for mig løfter de to ting hinanden til en endnu stærkere filmisk oplevelse.”
Den ambition er lykkedes. Filmen starter i Århus i 1988 og veksler derefter mellem filmens nutid, arkivoptagelser og fiktion, hvilket giver en stærk dokumentaristisk følelse, som gør at man tror på historien.
Der er en rig detaljemængde i kostumerne, og det er en fornøjelse hvor gennemførte scenerne er. Man føler virkelig at man er i tidsperioden, og det hele er hjulet godt på vej af et stærkt lydspor af Peter Albrechtsen, som hjælper til at alvoren griber en.
For det er en stemningsrig film, hvor dialogen er skarp og falder hurtigt. Skuespillet er generelt rigtig godt, men særligt Peter Plaugborg, der spiller Poul Brink, er værd at fremhæve. Hans skuespil er suverænt, og det bærer hele filmen. Man følger ham i hans stigende interesse fra først undren, så fortvivlelse og afmagt, til en derefter stædig jagt efter sandheden, og det lykkes at vise nerven ved fremragende journalistisk arbejde. Det er kort sagt imponerende.
Filmen følger Poul Brinks langsommelige efterforskningsarbejde, hvor han graver sig længere og længere ned i sagen. Det er godt og giver en følelse af alvoren, modstanden, ihærdigheden og frustrationen. Det kan være en anelse langsomt. Men det være sagt, så er det en film med et så vigtigt et emne, at den bør ses, og man bliver hurtigt grebet af historien.
