Dan Foreman (Dennis Quaid) er 51 år og lever et godt liv. Han har en dejlig familie, og det firma han arbejder for, Sports America, har lige haft sit bedste år, takket være hans joviale gentleman facon som annonce-sælger for bladet. Men da firmaet overtages af kæmpe-koncernen, Globecom, og Dan bliver præsenteret for sin 25 år yngre nye chef Carter (Topher Grace), møder han hidtil ukendte udfordringer. Carter er ung, charmerende og succesfuld, men har dog brug for Dans mangeårige erfaring. Dan har ikke råd til at miste sit job og skal derfor finde sig i den energiske yngling, som også interesserer sig lidt for meget for Dans privatliv – ikke mindst hans store teenagedatter (Scarlett Johansson). Dette har Dan meget svært ved at acceptere, og oven i hatten bliver hans kone ganske uplanlagt gravid. Dette bliver starten på en rutchebanetur, op og ned af Dans følelsesregister, og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig. For noget må gøres hvis Dan ellers forsat skal leve det hyggelige liv han levede før han mødte Carter. Spørgsmålet er bare hvad, og om Dan kan bruge nogle af hans gode gamle salgskneb, for at komme på fode igen.
Den 33-årige Paul Weitz debuterede med den populære teenagekomedie "American Pie" i 1999. Han har studeret film på Wesleyan University og har desuden arbejdet som skuespiller og manuskriptforfatter. Sammen med sin bror Chris, der var producent på "American Pie", skrev han manuskriptet til animationsfilmen "Antz" (1998) samt "Nutty Professor 2: Familien Klump" (2000).
Brødrene Weisz har også spillet sammen foran kameraet på den meget roste independentfilm "Chuck & Buck" (2000). Paul Weisz har også selv skrevet manuskript til In Good Company.
Dennis Quaid der i In Good Company spiller Dan Foreman har op igennem 80’erne været en af de helt store stjerner i Hollywood. Han medvirkede i store hit som The Right Stuff fra 1983 og Innerspace fra 1987. I 1994 dukkede han igen op på stjerne himmelen som den fordrukne Doc Holliday, i Kevin Costners western epos Wyatt Earp. Han viste os hans ædle side som den heltemodige ridder med den frygtelige drage ved sin side i eventyr-hittet Dragon Heart fra 1996 og dukke op med en fornem og kritiker rost rolle i Steven Soderbergh’s Traffic fra 2000. Dennis Quaid har man altid kunne regne med som en skuespiller der levere varen og gang på gang dukker op i forskellige genre som han alle mestre til fulde.
Scarlett Johansson er født i New York den 22 November 1984 og debuterede som heste glad skolepige i Robert Redfords filmatisering af Hesteviskeren i 1998. Siden medvirkede hun i kulthittet Ghost World fra 2001 og har i 2003 fået stor opmærksomhed for hendes fine roller i Lost In Translation og pigen Med Perleøreringene. Scarlett Johansson er et spirende stjernefrø som man i de kommende år vil komme til at opleve i mangt en filmproduktion.
Instruktøren Paul Weitz, der gav os den meget populære, men også meget trættende og anstrengende komedie AMERICAN PIE, er med IN GOOD COMPANY trådt ind i de voksne komediers rækker og levere her varen uden at forfalde til platte jokes og dum amerikansk falden på halen komedie. Ikke at IN GOOD COMPANY på nogen måde er nyskabende i sin genre, men den holder hvad den lover og ender derfor med at blive en lille fin film, hvor man tit må trække på smilebåndet over de trængsler vores hovedperson Dan på trækkes igennem. Dan spiles suverænt af en Dennis Quaid i fin form. Det er dejligt at se at der stadigvæk er krudt i hans støvler og ikke har mistet det glimt i øjet, man har nydt i de fleste af hans andre film. Det er i høj grad ham der bærer filmen hjem. Hermed ikke sagt at de andre skuespillere ikke er gode, for det er de bestemt, men det er bare Dans rolle der er mest kød på, og derved ham som man nemmest identificere sig med. Scarlett Johansson er fin i hendes forholdsvis lille rolle som Dans ældste datter. Hun er smuk og forførende og man forstår udmærket at Carter falder for hendes næsten uimodståelige charme. Carter er faktisk også en fin karakter, med mere dybde og nuance end alle karakterne i AMERICAN PIE tilsammen. Selvom mange af de ” unge ” jokes tillægges ham, bliver det aldrig plat. Man forstår nemlig godt hans lidt pinlige opførsel, når man nu kender til hans baggrund. Topher Grace, gør det godt i rollen som Carter, og levere faktisk en komisk præstation der nok skal gå rent ind hos det brede publikum. Desuden medvirker Malcolm McDowell i en lille, men meget slagkraftig rolle, der går rent ind, hvis man er fan af denne dejlige karismatiske skuespiller.
IN GOOD COMPANY ender således med at blive en fin lille komedie der uden tvivl er det bedste der er kommet fra Paul Weisz’s hånd. Ikke at den vil blive husket om nogle år, men en fin ” her og nu ” film, der ikke skuffer, sit publikum. Man bliver godt underholdt og føler sig helt bestemt i godt selskab.