Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nogle instruktører er simpelthen sære størrelser, når man snakker om kvalitet. Tag en fyr som Richard Attenborough. Manden har vundet to Oscars, og instrueret nuancerede og fremragende biografiske film om “Gandhi” og “Chaplin”, og selv når han bliver selvsamme genre, har han også disket op med en fortælling om forfatteren Ernest Hemningsways unge år i “In Love And War”. Det er nu ikke fordi Attenboroughs lille historie her er fuldstændig forfærdelig, men nuancerne er udvisket, og tilbage står en romantisk fortælling om to skiveskårne papfigurer. Muligvis er det fordi at hovedrolleindehaverne Sandra Bullock og Chris O’Donnell blot ikke kan magte opgave. Bullock har indtil “The Blind Side” svævet imellem dårlig og middelmådig, og O’Donnell bør jeg slet ikke diskutere, da min mor engang sagde, at man ikke skal sige noget om folk, hvis der ikke også er noget positivt imellem. Faktum er dog, at Attenboroughs “In Love And War” slet ikke er den tidløse klassiker, som den virkeligt genre vil være, og som mange af mandens tidligere film er.
Vi møder Hemingway i filmen lang tid før han bliver en kendt forfatter, og slipper ham igen stadig et stykke tid før han bliver en kendt forfatter. Vi befinder os under den første verdenskrig, og her falder han for sygeplejersken Agnes, der passer ham efter en dramatisk episode i skyttegravene. Egentligt er der ikke meget mere at fortælle, for filmen hviler på opbygningen af deres forelskelse, og introducere et forholdsvist stort persongalleri, hvor klicheerne synes at vælte ned over bifigurerne. Hvad der tilsyneladende virker som en interessant idé fra Attenboroughs side, ender derfor henne i den bedre halvdel af Danielle Steel dramaer, og det siger desværre ikke så meget. Helt galt går det til sidst, hvor en slutscene skal vise det ypperste skuespil fra vores to hovedrolleindehavere. Bullock holder sig lige oven vande med sin subtilitet, imens O’Donnell fremfører det mest barnagtige overskuespil, jeg længe har oplevet. Det er egentligt Agnes, der er filmens hovedrolle, og vi følger hende i den tid, hvor Hemingway vender hjem til USA i en afsporet sidehistorie. Naturligvis er det hele baseret på en sand historie, men instruktørens fokus er i bedste fald flagrende, og netop pga. manglende kendskab til vores karakterer (muligvis fordi ALLE skal kunne identificere sig med dem), ender man frustreret og ligeglad.
Nu har jeg muligvis lydt lidt barsk hele vejen igennem denne anmeldelse, men det er udelukkende fordi, man kun kan forvente sig mere af instruktøren. “In Love And War” er nemlig, som sagt, slet ikke en decideret dårlig film. Den har et tempo der siger spar to, og så er underholdningsværdien hjemme. Ligeså er alle de tekniske detaljer i top, hvor kostumer, kulisser og locations går op i en højere enhed. Jeg mangler bare, at kærlighedshistorien virker ligeså autentisk som den er, og naturligvis en berigende oplevelse af selve filmen.
Ekstramateriale - 1/6
Der er intet ekstramateriale til denne udgivelse.
Warner Home Video.
