Skriv en kommentar
Brad McGanns newzelandske debutfilm fra 2004 blev en enorm national succes, og er desuden præmieret på flere internationale festivaler. At det forholder sig sådan, er ikke uden grund; miljøbeskrivelsen er intens, ligesom skuespilpræstationerne er det, og plottet er både vedkommende og overraskende - ja det er i det hele taget en utrolig velfortalt film.
Den desillusionerede krigsfotograf Paul (Matthew Maffadyen) vender efter mange år i udlandet hjem til sin fødeby, en newzealandsk provinsby. Anledningen er, at faderen er død. Paul holder sig på afstand af tingene og vil egentlig helst rejse hurtigt igen, men broderen Andrew (Colin Moy) er ikke sen til at vække den skyldfølelse, Paul har båret rundt på fra dengang, han forlod hjemmet i en ung alder.
Den originale titels ”Den” dvs. hytte, er en henvisning til den hemmelige hytte, som faderen byggede i drengenes barndom. Her kunne han trække sig tilbage og læse sine bøger og lytte til sin musik. I første omgang et fortryllet sted, men vi bliver klogere hen ad vejen. Paul går nu i gang med at rydde faderens hytte, og overrasker teenagepigen Celia (Emily Barclay), der, ligesom faderen, har fundet et sted at dyrke bøgerne og musikken. Mødet mellem Paul og Celia bliver til et venskab. Han fortæller hende om sine erfaringer fra et liv, hvor han tidligt måtte forlade hjemmet, og hun indvier ham i sine drømme om at rejse væk.
Da Celia pludselig er væk, samler mistanken sig hurtigt om Paul. Har han noget med hendes forsvinden at gøre?
Det ville være synd at røbe mere af handlingen her, for en stor del af filmens styrke er, at vi bliver holdt hen lige indtil de sidste minutter, og indtil da må døje den tort langsomt men usvigelig sikkert, at få oprullet Pauls på en gang genkendelige og på samme tid ekstraordinært fatale barne- og ungdomsliv og derigennem få svaret på, hvor Celia blev af.
Det er sjældent, man ser en film der så overbevisende forbinder barn- og ungdommens dannelse af personligheden med den voksnes liv og levede liv – på godt og ondt. Og på samme tid ligeså overbevisende forbinder det nærmest førmoderne provinsliv med det moderne by eller rettere verdensborgerliv, som hovedpersonen Paul jo udfolder. McGann overbeviser om, at det såkaldt førmoderne livs isolation, sådan som det udfoldes i en stadig konflikt med globaliseringens erfaringer og idealer, måske er en større konflikt i den vestlige verden, end vi egentlig tror, eller vil være ved; religiøs fundamentalisme og usunde forældrebindinger mm. hører også til her os hos. Centralt står familien her som et fatalt faktum nu som dengang, om man vil det eller ej.
Vi er filmen igennem lykkeligt fri for fede klicheer omkring ”det dumme” provinsliv og det kloge verdensborgerliv. Tværtimod er der store følelser og eksistentielle konflikter på spil begge steder. Ja, filmen er i virkeligheden meget tæt på at være klassisk tragedie tilsat et strøg engelsk (progressiv) realisme a la Ken Loach (den mulighed som Hollywood med en mastodont som …s ”The Mystic” så overbevisende forpassede). Eneste lille minus her er en næsten for fejlfri kameraføring og billedkomposition; det ville bestemt have klædt filmen at have skruet op for de kradse afsløringer billedmæssigt.
DVD-ens ekstramateriale består af en kort behind the scenes-feature, hvor man oplever, hvordan centrale scener bliver til. Mere kød er der dog på kommentatorsporet med instruktøren Brad McGann, ”Cecilia” alias Emily Barclay og produceren Trevor Haysom.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
