Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Allerede to minutter inde i Alex Chandons bloddryppende splatterfest ”Inbred”, har to mennesker måtte lade livet med en økse dybt begravet i hjerneskallen. Den hovedflækkende indledning gør det aldeles hurtigt klart for publikum, at vi hér har at gøre med en film, der ikke har nogen hæmninger eller begrænsninger.
For at komme væk fra deres kriminelle løbebaner, bliver en lille gruppe unge samt to pædagoger sendt til en lille by i det nordlige England. Byen, der mest af alt består af en række faldefærdige huse, er beboet af en flok indavlede bonderøve, som, ud fra deres udseende at dømme, har haft lidt for tætte relationer. Dette vækker naturligvis bekymring i den lille gruppe af udefrakommende, men bliver dog hurtigt fejet af bordet. Det skal dog vise sig at blive en fatal fejltagelse, da de indavlede landsbytosser desværre har en blodig tendens til at slagte alle fremmede, der kommer dem nær.
Ideen bag ”Inbred” er på alle leder og kanter tyvstjålet fra Herschell Gordon Lewis’ kultklassiker ” Two Thousand Maniacs!” fra 1964, hvor en gruppe unge fanges i en sydstatsby beboet af morderiske rednecks. I ”Inbred” er handlingen flyttet til England, og de morderiske rednecks, der i øvrigt viser sig at være spøgelser, skiftet ud med indavlede engelske rednecks. Spøgelser eller ej, så er formularen den samme – de unge skal aflives on-screen, og gerne så blodigt og brutalt som muligt.
For horrorfans vil "Inbred" derfor virke noget plagieret og uoriginal, hvilket naturligvis er ærgerligt. Men kan man se bort fra, at instruktøren har lånt lige lovligt meget fra en ikonisk kultfilm, så er "Inbred" stadig en fin lille splatterfilm, der uomtvisteligt leverer hvad den lover i de indledende minutter. Filmen er simpelthen sprøjtet til i blod, fækalier og andre kropsvæsker, og der er ikke langt i mellem de brutale mord, der nærmest står i kø, for at sjaske ud over skærmen. Det er blodig underholdning, som også enkelte steder byder på direkte uhygge.
Det er i sær filmens første halvdel, hvor karaktererne introduceres og linjerne for filmens blodige præmis trækkes op, der emmer af halvklam backwoods stemning. Faktisk i en sådan grad, at man kan næsten høre banjoen og griseskrigene i baggrunden.
Men det ændre desværre ikke på at ”Inbred”, er et nyt opkog af en gammel suppe, der i den grad har uoriginalitetens bitre eftersmag.
Ekstramateriale
Der er en solid portion bonusmateriale til ”Inbred”, deriblandt en dokumentarfilm, der går bag om film produktionen. Som fluen på væggen, er man vidne til produktionholdets arbejde med at skabe filmen og dens mange scener. Endvidere finder man en videodagbog med instruktør Alex Chandon, samt to små film, optaget af to medvirkende i filmen. De to små film fokuserer på forskellige områder af tilblivelsen af ”Inbred”, og har begge en mere humoristisk tilgang til filmen. Der er også blevet plads til et par slettede scener, der dog ikke bidrager det store til den samlede historie. Sidst finder man en trailer for filmen samt et billedgalleri. Ekstramaterialet til ”Inbred” er af svingende kvalitet, og har en generel hjemmevideo fornemmelse over sig. Dermed ikke sagt at materialet ikke er interessant. Man kommer nemlig ret tæt på produktionen i de forskellige dokumentarfilm, og man ser tydeligt den kreativitet og det drive, der kendetegner en ægte independent produktion.
Ekstramaterialet til ”Inbred” er godt og spændende, og til tider mere underholdende end selve filmen. Bonusmaterialet får 4 ud af 6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
