Skriv en kommentar
Man har måske set traileren med de fantastiske billeder af en by, der folder sig ind over sig selv, og ’Inception’ tilbyder flere scener med visuel magi af samme skuffe. Men det er i højere grad hjernen end øjnene, der aktiveres i Nolans science-fiction-thriller, hvor plottet udfolder sig i fem forskellige (u)virkelighedslag på samme tid.
Filmen foregår i vores nutidige verden, bortset fra at der findes teknologi, som tillader folk at gå ind i andres drømme og ligefrem designe drømme-verdener. Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) er en drømme-tyv, der kan stjæle idéer fra sine ofres sind. Han bliver hyret af den japanske forretningsmagnat Saito til at gøre det modsatte: At plante en idé i hjernen på sønnen af Saitos konkurrent. Idéen er, at sønnen skal få lyst til at opløse sin fars imperium.
Det bliver understreget i filmen, at det er langt sværere at plante en idé i nogens sind end at stjæle én, og derfor må Cobb samle sig et godt team (i stil med klassiske bankrøveri-thrillere.) Holdet inkluderer den unge arkitekt Ariadne (Ellen Page), der skal designe drømme-verdenen, men snart bliver mere involveret i planen og i Cobbs traumatiske fortid.
Christopher Nolan har haft størst succes med at genopfinde Batman i ’Batman Begins’ og ’The Dark Knight’, men hans nyeste værk minder mere om gennembrudsfilmen ’Memento’ med sine komplicerede tidseksperimenter. Filmen og dens verdener er konstrueret som en labyrint (navnet Ariadne er ingen tilfældighed), og man nyder hele tiden at skulle anstrenge sig lidt for at følge med (toiletpauser er ikke en god idé!)
Special-effekterne sidder i skabet, og meget er lavet mekanisk og uden computer-grafik, hvilket altid er forfriskende. Dog kunne jeg måske savne en lidt mere – ja – drømmeagtig stemning, som i den farverige animé-drømme-thriller ’Paprika’. Nolans drømmeverdener ligner mest af alt James Bond-film; hans stil er gravalvorlig og glatpoleret. Dog er det en fryd at se på, når ting bliver forbundet i filmen på intelligent vis: Tyngdekraften ophæves pludselig i én verden, fordi personerne befinder sig i frit fald i en anden.
Den meget brugte filmkomponist Hans Zimmer har leveret et passende bombastisk soundtrack. Skuespillerne er velvalgte, selvom det egentlig mest er DiCaprios og Cillian Murphys personer, der får lov at udvikle sig. Marion Cotillard spiller DiCaprios afdøde kone, der altid hjemsøger ham i drømmeverdenerne, og hun har en både smuk, tragisk og truende tilstedeværelse.
’Inception’ er blevet hyldet for at være frisk og original, og det er den også til en vis grad - selvom den indskriver sig i traditionen for virkelighedsbøjende drømmefilm såsom ’The Matrix’, ’eXistenZ’, ’The Cell’ eller ’Paprika’. Men hvad vi har fået i ’Inception’ er trods alt noget nyt – en dyrt-produceret Hollywood-film, der rent faktisk respekterer sit publikums intelligens. Og så er den også dødspændende. Det er nok den bedste film i de danske biografer foreløbig, så det kan varmt anbefales at tage en tur i Nolans drømmeland.
