Vel nok Nolans mest kryptiske film selvom man medregner både Memento og Interstellar. Inception er det ultimative mind-fuck, hvor du i den grad skal holde øjne og ører åbne, hvis du ikke vil hægtes af. Jeg skal blankt indrømme at under biografvisningen i 2010 tog jeg mig en gedigen skraber undervejs (heldigvis vist nok uden at snorke alt for voldsomt). Jeg oplevede simpelthen at tabe tråden i historien om Dom Cobb (Leonardo DiCaprio – The Wolf Of Wall Street, Titanic, The Revenant) og hans lille team, som stjæler oplysninger gennem drømmeteknologi.
Jeg var ganske klar over at filmen for sin samtid var det helt store samtaleemne. Ikke mindst for det visuelle udtryk med blandt andet sammenklappelige byer og andre skæve vinkler, spejle og dubletter. For denne del høstede Inception da også en Oscar, lige som det lykkes i tre andre kategorier. Derfor måtte der da også et gensyn til, for jeg ville ”gennem” Nolans tossestreger, selvom jeg havde ham mistænkt for at gå David Lynch i bedene med scener som de færreste ender med at fatte. En klog beslutning at give Inception en ny chance, for ved anden gennemsyn gav det hele meget mere mening.
Dom Cobbs job er særdeles risikofyldt. At kravle ind i andres bevidsthed er nemlig ikke bare sådan lige noget man gør, og da slet ikke hvis ofret opdager røveriet. I værste fald kan Dom og hans team jo blive dræbt, og så ryger man lige tilbage til virkeligheden med uforrettet sag. Ikke omkostningsfrit, og slet ikke da Doms job og den forventede succes hermed er bundet op på truslen om hvorvidt han kommer til at se sine børn igen. Du skal forberede dig på en masse teknologisk dialog og handling, og der bliver ikke taget hensyn til dig. Du skal selv finde hoved og hale i det, hvilket egentlig også er filmens styrke. Det ville næppe have virket særlig heldigt, hvis man var blevet holdt i hånden og tingene skåret ud i pap. Kunsten er jo for enhver filmskaber at overbevise sit publikum om at det de ser på skærmen er virkeligt.
Det er et sandt stjernecast Nolan har hevet frem til dette skud sci-fi-action. Hans ofte brugte slæng som Michael Caine, Tom Hardy, Ken Watanabe, Joseph Gordon-Levitt og Cillian Murphy får her følgeskab af Ellen Page (Juno), Tom Berenger (Platoon) og Marion Cotillard (Public Enemies) som slås i skellet mellem virkelighed og drømmeverden ledsaget af legendariske Hans Zimmers lækre toner. Dog vil jeg nok påstå at den stramme styring bliver lettere udvandet, og med en spilletid på godt 2 ½ time er man udfordret. Inception er nemlig ikke en film du kan komme og gå til som det passer dig. Jeg vil mene at du heller ikke har muligheden for at se den over to dage uden at væsentlige detaljer når at gå i glemmebogen. Man har selv en opgave i at bevare fascinationen over de kringlede elevatorgange, roterende korridorer og al den information der bliver delt mellem filmens aktører.
Inception har her 8 år senere opnået en form for kultstatus blandt filmfans, og det er ikke for sjov at den rangerer helt oppe som nummer 14 på IMDBs liste over verdens bedste film. Denne signatur vedkender at der er tale om en god film med et overdådigt design og en anderledes og original historie. Dog kan jeg omvendt heller ikke strække mig op på mere end 4 stjerner, da spændvidde er lige så snæver som spilletiden omvendt er alt for lang.
Udgivelsen er spækket med bonusmateriale som spænder lige fra et kig på Nolan usædvanlige koncept omkring filmen til et kig på hvordan man konstruerer det imponerende hurtigkørende tog. Her er nok at se til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.