Skriv en kommentar
For 10 år siden begyndte filminstruktøren Linda Wendel så småt de indledende øvelser til filmatiseringen af Kirsten Thorups roman ”Baby” fra 1973. Men det har været vanskeligt at stable de nødvendige økonomiske midler på benene, hvilket har resulteret i, at Ulrich Thomsen, Jesper Christensen og instruktøren selv har måttet punge ud af egen lomme. Desuden har samtlige involverede ikke modtaget en øre for hverken arbejde eller rettigheder. Det gælder også for Sort Sol, som leverer musikken, og for forfatteren bag historien, Kirsten Thorup.
Hvorfor det har taget så lang tid at realisere filmen ”Baby”, og hvilke overvejelser man gør sig som filmatisør af en kult-bog, kan du bl.a. få svar på i følgende interview med instruktøren Linda Wendel.
Jeg kan forstå, at filmatiseringen af Baby har været en lang og sej kamp?
- "Ja, det er 10 år siden at jeg startede på at skrive manuskriptet sammen med Kirsten [Thorup], det er længe siden."
Hvad har holdt dig til ilden? Hvorfor vil du så gerne filmatisere den her fortælling?
- "Den roman rummer så mange fantastiske ting og figurer, så mange fortællinger om hvilke ekstremer mennesker kan presses ud i. Og det synes jeg er meget vigtigt at fortælle, fordi vi efterhånden er så vant til at lukke af for alt, der ikke ligner os selv. Jeg synes, det er så vigtigt, at man kan acceptere anderledes mennesker eller i det mindste lukke op for interessen for, hvad det er for nogle mennesker.
At turde se på folk der ikke har det så godt, fordi det giver dem en værdighed, og det giver en selv en åbenhed. Det giver faktisk en et bedre liv.
For hvis man er lukket overfor alt, hvad der er ubehageligt både af tanker og billeder, så får man et meget minimeret liv. Man kommer til at sidde i sin lille æske og blive død-angst, fordi man lukker sig selv inde. Så derfor er sådan en type film, som den jeg har lavet, meget vigtig for at få sit sanseapparat udvidet. Det er vigtigt at kunne bruge sine sanser, at kunne føle og knibe en tåre også når man ser film."
Du har stødt på en del vanskeligheder rent økonomisk. Vil du fortælle lidt om det?
- "Normalt bliver man støttet med 60% fra det danske filminstitut, man skal så selv skaffe de sidste 40%. Dem har det ikke været let at skaffe fra producenter, fordi de pr. definition tror, at det kun er komedier, der er sikre kasse-succeser.
Men der er jo også et publikum til de lidt mere alvorlige film. F.eks. da Bænken kom, troede man også, at den fik meget lille publikumssucces, så det er jo ikke nogen eviggyldig sandhed. Der er ikke nogen, der har villet støtte ”Baby” så meget.
Hvad har det bevirket ikke at have de nødvendige økonomiske midler?
- "Alle har arbejdet gratis. Høj som lav. Ulrich [Thomsen], Jesper [Christensen] og jeg har hver lagt rigtig mange penge på bordet for overhovedet at kunne komme i gang med at filme. Ingen har fået en krone – endnu. For vi håber selvfølgelig, at folk går ind og ser filmen. Så begynder vi at udbetale penge efterhånden, som billetindtægterne kommer ind."
Hvis filminstituttet havde smidt 30 mil. kr. på bordet og sagt til dig, at du kunne lave præcis den film, du ville. Hvad ville du så have gjort anderledes?
- "Flere af scenerne er skåret helt ned til benet, fordi en location var for dyr som f.eks. hovedbanegården. Det kræver en masse ressourcer at filme der. Den er blevet til en lille lukket station i stedet.
Men filmen har fået en helt bestemt stil, også fordi jeg har måttet være så økonomisk. Jeg tænker slet ikke på, om det ville have været bedre med flere penge, jeg er lykkelig for sådan, som det er blevet nu.
Desuden skulle vi filme rimelig hurtigt for at nå igennem. Man kan jo ikke bede folk om at arbejde gratis i 50 uger. Det er en meget hurtig produktion med 6 ugers optagelse, spredt med pauser ind imellem."
Historien formidles i meget rå og grovkornede billeder, skæve vinkler og hårde klip. Hele filmen er desuden optaget med håndholdt kamera. Hvilke overvejelser ligger bag dette markante visuelle udtryk?
- "Jeg er selv meget glad for, hvor fantastisk godt de valgte locations fungerer. De indeholder følelser i sig selv, der strømmer ud fra lærredet, som også giver spillerne noget. Det hele smelter så sammen med stilen. Jeg blev meget fascineret og optaget af enkelthed f.eks. i et rum med nogle mennesker, men også i klipningen.
Men der er også vild action og drama og hurtige klip. Men det er sådan set et nærvær, jeg er gået efter at opnå, dvs. at publikum føler, at alt det sete foregår lige nu og her. Klipning osv. har måttet underlægge sig det nærvær, sådan at det understøtter en tone i fortællingen."
Bogen udkom i 1973. Hvordan omstiller man en gammel fortælling til nutiden uden at den mister troværdighed?
- "Stor kunst er eviggyldig. Shakespeare tænker man jo heller ikke over, hvordan det er at lave i nutiden. Og det mener jeg, den bog [Baby] er. Den er et meget præcist kunstnerisk statement. Derfor har det været meget nemt at flytte den og lave fortællingen som i dag. Alt hvad du ser, er filmet on location. Vi har ikke flyttet rundt eller manipuleret med noget som helst. Alle de steder, du ser i filmen, findes i København."
Det virker som om, at de ydre dramatiske hændelser er tonet ned i forhold til fokuseringen på personerne. Dramaet finder sted i mennesket, er det rigtigt forstået?
- "Ja, for det er jo en personlig tragedie, der sker. Vi følger HENDES [hovedpersonen Nova, spillet af Line Kruse] livs tragedie. Der skal ikke så meget til, før vores liv kan kippe fuldstændig over, og det bliver fatalt for mennesket. Det kan ske for mange mennesker, at de ikke kan kontrollere sig selv lige pludselig, og det er den situation, jeg forsøger at vise."
En af hovedpersonerne Nova lægger en mere eller mindre bevidst plan for sin egen undergang. Hvorfor gør hun det?
- "Hun har ikke fokus på sit liv, hun drømmer og er lettere narkoman. Hun er hooked på at skaffe penge, komme videre og få sine stoffer og mad. Og så sker der sådan noget, det er bare totalt normal hverdag for hende. Hun lægger en plan for sin overlevelse, selvom hun godt ved, at det er helt forfærdeligt. Det er som om, hun forsegler sin egen skæbne."
Baby er en meget anderledes film set i forhold til dine øvrige produktioner (bl.a. "Mimi og Madammerne" fra 1998 og "Lykken er en underlig fisk" fra 1989). Hvorfor bryder du med din hidtidige stil?
- "Faktisk er stilen meget tættere på min afgangsfilm fra filmskolen i 1984. Der fik jeg mange priser for min afgangsfilm, den blev solgt til ZDF i Tyskland, og jeg havde arbejde 5 år efter den dag, hvor jeg tog afgang. Jeg var rigtig stjerne-instruktør dengang.
Men det er faktisk den oprindelige stil, jeg er gået tilbage til og vil arbejde videre med nu. Det er en meget mere ekspressiv fortælleform, og det har været guld værd for mig, at finde tilbage til mit personlige udgangspunkt."
Vi får ikke kendskab til figurerne i filmens baggrundshistorier eller får logiske forklaringer på hvorfor de er blevet, som de er. Hvorfor har du valgt at etablere personerne sådan?
- "Hvis du får en forklaring først, så har du allerede lukket i med et ”nå, det er så derfor, han er sådan”. Ved bare at skabe situationerne, så får publikum noget at arbejde med. Det er jo ikke fuldstændig uforståelige situationer, men publikum kan godt forstå, hvad der sker, men ikke hvorfor. Derfor bliver man nødt til at lukke op for sit eget sanse-apparat eller digte-apparat. Så kommer filmen til at leve længere i dig, end hvis alle facts er lagt på bordet fra starten.
Publikum må bare selv tænke lidt over tingene. En sådan film med eftertanke får en klarere efterklang end et puslespil med logiske forklaringer."
Hvad håber du, at publikum tager med sig hjem efter 90 minutter i mørket med din film?
- "Jeg håber, at de er blevet berørte. At de lukker op for alle typer mennesker i samfundet med en sanselighed og en åbenhed overfor mennesker. Det er netop det, der har været min drivkraft for at fortælle den rå historie. Det er også godt for en instruktør at skulle fortælle den. Man gennemlever selv alle mulige faser, når man dykker helt derned på bunden."
Hvad er planerne for fremtiden?
- "Jeg har fået udviklingsstøtte fra filminstituttet til en film, der hedder ”Ministeren”, som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Jeg får at vide, om jeg får produktionsstøtte indenfor en måned. Det er stadig meget uafklaret, men det bliver også en spillefilm, som jeg håber meget på kommer op i biograferne til næste år."
