Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ivans Barndom

21. marts 2008 af Jesper Skovlund

6 stjerner Skriv en kommentar

Ivans Barndom billede

Mesterinstruktøren Andrej Tarkovskijs debutværk er et mesterværk.

Hvis man har blik for drømmens og filosofiens virkelighed fremstår den russiske filminstruktør Andrej Tarkovskij (1932 – 1986) som genial. Han lader om nogen sine hovedpersoner og sine værker hvile i det blik der er drømmens eller filosofiens i modsætning til det traditionelle narrative, hollywoodske blik. Hvad enten man som han var oppe imod Sovjetstyrets diktatoriske-, eller man i dag er oppe imod dagens gennemkommercielle orden, er det et sjældent blik, som man her får mulighed for at udfolde sammen med kunstneren.

Har man først det blik for øje, åbner sig en hel verden af bl.a. store filmiske oplevelser for en. Men næppe andre filminstruktører end Tarkovskij har indtil nu formået at fastholde det blik så stærkt, ja i et livsværk. Så meget mere interessant er det at opleve det udfoldet i postmoderne filmiske tider som nu. Another World Entertainment giver os muligheden med udgivelsen af hovedparten af Tarkovskijs værker på dansk (på nær de i europæisk eksil producerede ”Nostalgia” og ”Offeret”; Tarkovskijs samlede produktion har dog heldigvis længe været tilgængelig ved import).

I sit debutværk ”Ivans Barndom” (1962) lægger Tarkovskij meget konsekvent, hvis man kan sige sådan om et debutværk, dette blik frem som emblem for resten af livsværket ved at skildre krigen igennem et barns øjne. Det blik blev siden hen lagt i kroppen på idiotens (”Vandringsmanden”/”Stalker” (1979)), kunstnerens (”Den Yderste Dom”/”Andrey Rublov” (1969); ”Nostalgia” (1983)) og den intellektuelle humanists øjne (”Spejlet” (1975); ”Solaris” (1972); ”Offeret” (1986)) – i Tarkovskijs virkelighed er det den samme gestalt.

Vi følger den 12-årige Ivans tilværelse som spejder for en afdeling sovjetiske tropper. Hver nat sendes han over floden for at observere fjenden, for næste dag at vende tilbage og aflægge rapport. Ivan er god til sit job, ja han er åbenlyst glad for det, og han er afholdt af sine overordnede, der fungerer som en slags forældreerstatninger for ham. Hans tilbagevendende drømme modsiger dog ”den lykkelige barndom”; drømmene om ikke mindst moderen starter hver gang lyse og sommerlige og ender dog med tab og pludselig opvågnen. Og ikke uden grund; vi erfarer, at Ivans mor og søster blev skudt af tyskerne, og at hans far, der var grænsevagt, formentlig også er blevet skudt.

Det der skulle blive Tarkovskijs emblemer; hestene, skovens slanke stammer, vandet, huset/hjemmet, den svimlende flyvetur og kaos/katastrofe-billedet, finder vi her fremført ikke blot tøvende og prøvende men med stor overbevisning (danske originale filmskabere som Lars von Trier og Jytte Rex er åbenlyst inspirerede heraf).

Et af de mesterlige træk ved Tarkovskijs film er, at den konsekvent viser, hvor stærk Ivan er. Det er en anden måde at vise Ivans manglende barndom på. Kun i drømmene manifesterer barndommen sig; drømme der på én gang er fulde af liv, håb og død. Man kan levende forestille sig, hvordan Tarkovskij således omgik den strenge sovjetiske censur, der krævede helte, og samtidig fik tegnet et barneportræt der står så meget desto stærkere end ved en konsekvent fremstilling af Ivan som lidende offer. Ivan som offer fremstår først ved filmens slutning i Berlin, hvor sovjetiske tropper trækker hans dossier frem fra ruinerne og læser om hans henrettelse.

Man kan dvæle ved, at den europæiske filosofis moderne eksistentialist Jean-Paul Sartre endelig undsagde Stalins terror, da ”Ivans Barndom” vandt Guldløven i Venedig 1962. Vigtigst er det dog, at filmen overbevisende viser mennesket frem på trods af enhver ideologisk omklamring, i form af barnet i konfrontation med verden her 2. Verdenskrig.

Af det meget fine ekstramateriale på DVD-en skal fremhæves den sovjetiske propagandafilm ”Children of war”, der hylder de børn der deltog aktivt i krigen som soldater, spejdere, sygeplejersker mmm. Filmen er på én gang et klassisk eksempel på, hvor effektiv propagandafilm kan være – også selvom de har mange år på bagen – og en utilsigtet understregning af Tarkovskijs pointe, at man fratog, ja satte en ære i at fratage krigens børn deres barndom.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Ivans Barndom
Original Titel: Ivanovo detstvo
Premieredato: 10. marts 2008
Instruktør: Andrei Tarkovskij
Skuespillere: Nikolai Burlyayev, Valentin Zubkov, Yevgeni Zharikov, Stepan Krylov, Nikolai Grinko, Dmitri Milyutenko, Valentina Malyavina, Irma Raush, Andrei Konchalovsky, Ivan Savkin
Spilletid: 91 min.
Selskab: Ministerstvo Kinematografii, 1962
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...