Skriv en kommentar
Forud for TV-seriens sæsoner findes 2 spillefilm med titlen ”Jægerne”, der beskriver, hvordan det er for Erik Bäckström, fornemt fremstillet af altid solide Rolf Lassgård, at fortrække fra en lang karriere hos politiet i Stockholm til skovene i det nordlige Sverige. Det er stadig temaet i den anden sæson TV-serien, hvor nye afsnit giver rig lejlighed til at dvæle ved landskabet og ikke mindst ved de typer, der befolker det.
Erik er nok stoppet ved politiet, men han er fortsat drevet af nysgerrighed og trangen til at finde retfærdighed, hvor politiet og ’toneangivende’ medborgere kun ser nemme løsninger og forklaringer. I den nye sæson bliver Erik modstræbende involveret i (gen)opklaringen af en gammel mordsag, som han selv var med til at opklare og bringe til doms.
Var den gerningsmand – Särn - til mordet på en ung pige, der blev fundet og senere idømt en længere fængselsdom nu også den skyldige? Pigens forældre er overbevist. Det samme gælder pigens bror, Pål, der med kammesjukkerne fra det lokale værtshus som følge sætter sig for at fastholde opfattelsen af Särn som den skyldige. Under alle omstændigheder blev han i sin tid dømt på indicier – og som følge af mangelfuldt politi-arbejde fra Eriks side.
Erik opdager imidlertid omstændigheder, der peger på noget andet, så han ender med at være oppe mod
Pål – og mod nevøen Peter fra det lokale politik, der hælder stærkt til Påls opfattelse af gerningsmand og skyld. Det bliver heller ikke nemmere af, at Erik ligger i med den lokale anklager.
Intrigen er som sådan enkel. Er Särn skyldig? Hvis ikke, hvem er så? Dertil skal dog lægges det virvar af personlige interesser og følelser, der tydeligt spænder ben for opklaringsarbejdet. Särns mor - spillet af Inger Nilsson, der i sin tid gjorde Pippi Langstrømpe levende - og søster samt Särn selv repræsenterer det absolutte laveste trin på den lokale sociale rangstige. Søsteren bliver fyret fra sit job på en tankstation, fordi ingen vil betjenes af hende. Hun er jo Särns søster. Søster til et udskud.
På mange er det billede, der bliver tegnet af … ’udkants-Sverige’ ret skarpt trukket op. Vi befinder os så langt fra bonede gulve og café latte-caféer i Stockholm, som kan forestille sig. Faktisk så langt ude, at lov og orden ikke bare er alment accepterede spilleregler i tilværelsen, men i stedet løbende bliver udfordret af det billede af retfærdighed, som bliver tegnet/malet af toneangivende – eller rettere højtråbende og hårdtslående - personer i lokallivet.
TV-serien giver sig god tid til at tegne miljøet – og til at lade persongalleriets mistanker og udfordringer folde sig stemningsfuldt og spændingsmættet ud. En serie, der absolut er værd at spendere de fire og en halv time på, som alle 6 afsnit tilsammen varer.
