Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den ældre tømrer Daniel Blake er efter et hjerteanfald blevet forbudt arbejde af sin læge. Men efter at hans ret til sygedagpenge bliver afvist af forsikringsselskabet, ender Daniel som en lille og ubetydelig brik i det kæmpe beukratiske puslespil.
Veteran-instruktøren Ken Loach har siden 60'erne spiddet systemet med social realistiske og kritiske dramaer – og på den facon er der egentlig ikke så meget nyt under solen i 'Jeg, Daniel Blake', der skildrer den lille mands kamp mod det store og alt-opslugende system.
Men Loach formår på afdæmpet manér at komme ind under skindet på den ældre Daniel, der er en yderst talentfuld med sine hænder, men stærkt computer-handicappet – et handicap som er svært tyngende i vores digitale verden.
Undervejs krydes Daniels veje med alenemoderen til to, Katie, der også bliver hårdt ramt af det pertentlige system, hvor mennesker ikke er individer, men blot numrer på et papir. De to danner fælles front mod systemet, men de må også erkende at den langsomt æder dem op.
Den realistiske visuelle stil komplimenteres af stærke underspillede præstationer, især af hovedrollen Dave Johns, der med en ærke-britisk fanden-i-voldskhed både omfavner Daniels standhaftige kamp, men også hans indre fortvivelse.
'Jeg, Daniel Blake' løb med Guldpalmen i Cannes i 2016 – og selvom den ikke rent filmisk peger fremad, så rammer den rutinerede Ken Loach en højaktuel ane i en verden, hvor velfærd og menneskets rettigheder forsat er til diskussion. En gribende fortælling om de mennesker på samfundets bund, som fortjener at blive hørt.
