De to kvinder, Lene Borch Hansen og Anna von Lowzow, står bag denne indsigtsfyldte dokumentar om Jørn Utzon. Gennem fortællinger fra Utzons børn og tidligere kollegaer, bliver vi draget ind i arkitektens talentfulde univers. Jørn Utzon oplevede mange op- og nedture i sin karriere, hvilket bliver vist gennem gamle sort hvid film samt private videoer fra hovedpersonen selv. Vi ser hvordan Jørn Utzon fik inspiration til sin bygningsstil fra hele verden. Lige fra mayaruinerne i Mexico til de keramikbelagte vægge på Irans moskeer. Selvom de fleste kender Jørn Utzon for kreationen af Sydneys operahus, fokuserer filmen på bygningen som en af kunstnerens lavpunkter, eftersom udfaldet bremsede mange fremtidige projekter og ødelagde Utzons omdømme i mange år. På 90 minutter får vi fortalt om hele arkitektens fascinerende liv og personlighed.
Ekstraordinær historie, men ordinær formidling
Undervejs i dokumentaren hører vi om inspirationskilderne til Utzons konstruktioner, imens smukke dronebilleder af bygningerne bliver vist. Disse rolige og flotte sekvenser fungerer godt, hvor selv personer med ingen interesse i arkitektur vil kunne se det fantastiske i kunsten. Personligt blev jeg selv draget af arkitekturens skønhed under dronevideoerne af diverse bygninger. Dokumentaren om Jørn Utzon udfører sin opgave, men ikke mere end det. ”Jørn Utzon: Manden og arkitekten” er ikke ekstraordinær eller en dokumentar der ligger i baghovedet flere dage efter. Selve filmen starter blødt ud og jeg blev først fanget af handlingen efter 30 minutter, hvilket desværre var for længe.
”Jørn Utzon: Manden og arkitekten” behandler et emne der kan være svært at formidle til en bred målgruppe, men den gør et godkendt forsøg. Den giver en god indsigt i én af de største danskere gennem tiderne, både som menneske og kunstner. Dokumentaren er ikke mindeværdighed, men hvis man har interesse i arkitektur, kan dokumentaren anbefales.