Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

John Mayall & The Bluesbreakers and Friends - 70th Birthday Concert

2. december 2004 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar

John Mayall & The Bluesbreakers and Friends - 70th Birthday Concert billede

Blueslegenden John Mayall og hans venner i karrierens største koncert

John Mayalls 70 års fødselsdagskoncert var langt om længe en proper hyldest til en af de mest oversete personager i britisk blues. Nærmere en gudfar eller mentor, end en egentlig stjerne, har Mayall gennem snart 50 år været med til at fremavle nogle af blues og rockmusikkens allerstørste. Medlemmer af Free, Rolling Stones, Fleetwood Mac og flere solister, deriblandt Eric Clapton, har alle hvæsset klørene som en del af Mayalls Bluesbreakers.

Koncerten er optaget foran 4500 mennesker i Liverpool sidste år. Med på scenen har Mayall den nyeste inkarnation af det evigt omskiftelige Bluesbreakers-band, og som altid har fødselaren valgt rigtigt. Det store orkester svinger og rocker noget så betragteligt, og alle er virkelig dygtige musikere. Vi har at gøre med traditionel blues af den hyggelige skuffe. Svingende rytmer med konstant sololir...som det skal være, om man vil. Mayall har aldrig været mere end en middelmådig sanger, så det er egentlig meget rart at det er instrumenteringen der er i centrum. Her er ikke de store overraskelser, eller overvældende variation, men det behøver der heller ikke at være.

Helt speciel bliver koncerten da Eric Clapton, Chris Barber og Mick Taylor gør deres entre. Hver i sær medvirker de på adskillige numre, og særligt Clapton ser ud til at nyde at spille med sin gamle mentor.

Koncerten varer lige over to timer og er glimrende optaget. Anamorfisk widescreen, klare billeder og et fremragende DTS-lydspor. Det er, for at bruge den gamle kliche, som at være der selv. Stemningen, energien og humøret bliver holdt hele vejen igennem, og det skinner tydeligt igennem hvor godt de kære mennesker på scenen hygger sig.

Man kan diskutere hvor interessant det er at have koncerten på DVD, da den visuelle side jo egentlig ikke er særlig ophidsende. Derfor er det meget rart at højdepunkterne fra koncerten medfølger på CD. Det er dog kun otte af DVD’ens seksten numre der er overført til CD i denne pakke, og de er naturligvis uden DVD’ens DTS-lyd.

Som yderligere bonus, ligger der på DVD’en et lille interview med Mayall, hvor han snakker om bandets historie, og de mange mennesker der på en eller anden måde har været indover på et givet tidspunkt.

Sammenfattende er her tale om virkelig god koncertoplevelse for alle tilhængere af proper blues, og en passende hyldest til en utrolig vigtig musiker, som alt for få kender til.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
Playground Music.

Titel: John Mayall & The Bluesbreakers and Friends - 70th Birthday Concert
Original Titel: John Mayall & The Bluesbreakers and Friends - 70th Birthday Concert
Premieredato: 2. december 2004
Genre: Andet



banner
Overskrift Højre Block
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...