Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

John Q (DVD)

9. marts 2003 af Jesper Rosenberg Antonsen

4 stjerner Skriv en kommentar

John Q (DVD) billede

Da Johns søn en dag falder om under en baseball-kamp opdager han at hans sygeforsikring ikke dækker omkostningerne til sønnens operation, så han tager sagen i egen hånd.

John Quincy Archibald (Denzel Washington) er en glad familiefar. Han har et udmærket job, en dejlig kone og en sød dreng. Alt er som det skal være. Penge er godt nok ikke det der er mest af, men familien klarer sig. Lige indtil den skæbnesvangre dag, hvor sønnen Mike (Daniel E. Smith) falder om under en baseball-kamp. På sygehuset får de at vide at han skal have et nyt hjerte hvos han skal have nogle chancer for at overleve. Prisen på 250.000 dollars skræmmer ikke i første omgang John, da han jo har en sygeforsikring som skulle dække de omkostninger. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Hans forsikring dækker slet ikke, og nu må John selv i gang med at skaffe de 250.000 dollars for at redde sin søm

Johns kamp mod uret går i gang – meget af inventaret i huset bliver solgt, ja, selv bilen må John sælge, men han kan stadig ikke skaffe penge nok. Sygehusdirektøren Rebecca Payne (Anne Heche) har ingen nåde, og fortæller John, at hvis han ikke kan komme med en passende udbetaling kan Mike ikke få sit navn på den altafgørende venteliste over donorhjerter.

John bliver mere og mere trængt, og en dag tager han det drastiske skridt han endnu har taget i sit liv – han tager hjertespecialisten Dr. Raymond Turner (James Woods) som gidsel, og barrikerer sig på skadestuen. Inden længe myldrer det med politi, og den garvede Frank Grimes (Robert Duvall) står i spidsen for politiet. Lige indtil den unge politichef Monroe (Ray Liotta) blander sig.

Hvordan gidseldramaet på skadestuen ender vil jeg ikke røbe her, for jeg synes selv at du skal se filmen. På trods af at den umiddelbart godt kunne lyde for amerikansk: Den trængte far der for at redde sønnens liv tager lægen som gidsel. Det lyder noget melodramatisk, men det lykkes faktisk for instruktør Nick Cassavetes at få en fremragende film ud af det.
Denzel Washington er som sædvanlig en dejlig oplevelse. Han spiller rollen som John Q med meget stor overbevisning. Han formår at vise de følelser en mand i den situation må have, og det uden at overdramatisere det. Jeg er (igen) imponeret over Denzel Washingtons store evner som skuespiller.

Anne Heche har fået rollen som den onde sygehusdirektør, og den klarer hun også flot. Derudover er jeg nødt til at fremhæve Ray Liotta i rollen som politichef Monroe, Han spiller helt suverænt rollen som chefen der skal være pressens kæledægge, men samtidig skal forsøge at løse en vanskelig situation. Han fører sig frem når der er kamera på, men er stadig den lille når han er udenfor linserne rækkevidde. En dejlig præstation.

Unge Mike spilles af Daniel E. Smith, et hidtil ukendt navn i spillefilm. Han har dog tidligere medvirket i TV-serien ”The Bold And The Beautiful”, så han har da snust lidt til branchen. Han klarer det da også meget godt, og det skulle da ikke være helt udelukket at vi ser ham på det store lærred senere.

John Q er en god film. Den kan ses af alle, og giver også noget at tænke over. Den er tragisk uden at overdrive, og jeg kan kun anbefale den. Den kan ses alene eller sammen med andre. Men pas nu på – følelserne kan løbe af med dig….

DVD Ekstramateriale:

Der er den obligatoriske trailer for filmen. Derudover er der kommentatorspor med Nick Cassavettes, James Kearns, Mark Burg og Rogier Stoffers. Nick er jo selvfølgelig instruktøren, mens James er screenwriter, Mark er producer og Rogier er Nicks højre hånd under optagelserne.

Så er der en 34 minutter lang dokumentar om ventelisterne i USA. Det er selvfølgelig interessant nok, og så alligevel ikke. Som dansker kan vi godt have svært ved at sætte os ind i USA sundshedssystem, og dette dokumentarprogram gør det ikke nemmere – det fortælle bare om nogle af problemerne.

Så har vi en Behind-The-Scenes på 16 minutter – vi hører som sædvanligt om hvor godt det hele har været. Men alligevel er det ikke så meget fedteri som der kunne have været.

Slutteligt er der 19 minutter med slettede scener – og her henter extramaterialet sine stjerner, for det er virkelig interessant. Det er altid spændende at se scener som ikke kom med i den endelige film, og her har man oven i købet muligheden for at høre instruktøren fortælle om scenen, og hvorfor den ikke kom med – et godt indslag.

Der er alt i alt 3 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.

Titel: John Q
Original Titel: John Q
Premieredato: 25. februar 2003
Instruktør: Nick Cassavetes
Skuespillere: Gabriela Oltean, Denzel Wahington, Robert Duvall, James Woods, Ron Annabelle, Anne Heche, Eddie Griffin, Daniel E, Smith, Kimberly Elise, David Thornton
Spilletid: 116 min.
Selskab: Burg/Koules Productions, Evolution Entertainment, New Line Cinema, SF-Film, 2002
Genre: Drama
Link: http://www.iamjohnq.com
Den lille familie mens alt stadig er lykkeligt.
Den lille familie mens alt stadig er lykkeligt.
Ray Liotta i rollen som den presse-glade politichef Monroe
Ray Liotta i rollen som den presse-glade politichef Monroe
John (Denzel Washington) kommunikerer med politiet over walkie talkie.
John (Denzel Washington) kommunikerer med politiet over walkie talkie.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...