Skriv en kommentar
Efter katastrofalt at have svigtet i en operation i Mocambique forsvinder den britiske agent Johnny English fra landkortet. I et isoleret kloster i Tibet har Johnny fundet sjælefred og trænet sin krop og sin psyke til at modstå selv de hårdeste spark i nosserne. Men nationen har brug for English til at afdække et komplot mod den kinesiske premierminister, når han kommer på statsbesøg i England. Dette leder English til at skulle forhindre en mystisk Vortex-organisation i at få fingre i tre nøgler til et ultimativt våben, der vil få has på permierministeren. Men agentverdenen er anderledes end fra da English forlod den og det er blot endnu en grund til at English burde forkludre det hele endnu engang.
Johnny English – Født på ny trækker tydelige spor til de tre Austin Powers film med Mike Myers som selvsikker britisk agent, og til Zucker-brødrenes Høj Pistolføring-film, hvor Leslie Nielsen løste politiets kriminalgåder på katastrofal vis. Rowan Atkinson som ”superagenten” Johnny English er i tråd med disse lige så katastrofal, uklog og heldig i hans handlinger. Dette illustreres allerede i den første jagt over Hong Kongs hustage, hvor den jagtede forbryder benytter Parkour en masse for at slippe væk fra Engslish. English derimod går i afstadigt tempo og ligger sin lid til at diverse tilfældigheder og genveje nok skal hjælpe ham på vej. Da forbryderen hopper fem meter fra en bygnig til en anden, træder English ud på en lift, der let og elegant fører ham over på den anden side. Ligeledes da skurken flygten i en lille speedbåd, prajer English sig et lift ombord en luksusliner, hvor han får serveret drinks i løbet af jagten, inden han for indhentet forbryderen.
En del af plotelementerne ligger sig meget klart op ad de forudnævnte komedier. Hele Vortex plot går ud på at få fingrene i et forbudt stof, der ved indtagelse kan få andre til at få dig til at myrde en anden. I den første Høj Pistolføring film var dette ligeledes tilfældet, hvor den rige forretningsmand Vincent Ludwig har fundet en metode hvorpå han kan styre folk via et armbåndsur med en fjernbetjening til at slå dronningen ihjel. Der er flere plotligheder mellem Høj Pistolføring og Austin Powers, at man ikke kan undgå at bemærke filmens uroginalitet. Men hvorfor er den så så sjov alligevel, kan man med rette spørge sig selv om?
Rowan Atkinson vil nok altid stå i skyggen af sin egen kreation Mr. Bean, en tv-serie der kørte fra 1990 til 1995. Atkinson har selvfølgelig et meget ensidigt skuespil med de samme fakter og mimik. Det er selvfølgelig også det han lever højt på, idet hans ansigtsudtryk og kropsprog er prisværdige sjove! Så selvom filmen er fyldt til randen med komiske klichéer og uorginale plotidéer, så virker det simpelthen så plat og Atkinson udtryk så geniale, at man af en eller anden årsag alligevel fniser af det. I en scene hvor English sidder til et dybt seriøst møde med efterretnigstjenesten MI7 og premiereministeren, begynder han at pille ved sin stols hæve/sænke funktion. Det resulterer i at stolen ufrivilligt hæver og sænker sig alt imens Atkinson fastholder et stift blik og dermed en seriøs facade, som om intet hænder. Og hvad er så det sjove i det? Det er Atkinsons mimik, hans timing og evne til at holde masken i en fuldstændig absurd situation.
Andre gange går filmen over stregen for platheder. På en helikoptertur hvor English ikke kan finde vej til hospitalet med en såret agent bagi, beslutter han sammen med sin unge kollega agent Tucker, at følge vejskiltene på vejen ved at flyve på vejen. Det betyder selvfølgelig også man tager rundkørslen rundt og holder i kø mellem de andre biler. Der gik man måske lidt over grænsen.
I Johnny English – Født på ny er det selvfølgelig medskuespillernes dybt seriøse skuespil overfor English dybt useriøse skuespil, der skaber det komiske i filmen. Giliam Anderson spiller MI7’s øverste chef Pamela Thornton (alias Pegasus) og spiller rollen uden at trække en mine overfor Atkinson. Ligeledes skaber Dominic West som Englishs agentidol Simon Ambrose, adfærdspsykologen og Englishs love-interest Kate Sumner (spillet af Rosamund Pike), samt agent-eleven Tucker (Daniel Kaluuya), en god kontrast til alt det fjollede.
Som de fleste komedier ligger der en skjult samfundskritik og sociale kommentarer indlejret i filmen. For eksempel bliver den hemmelige britiske efterretningstjeneste sponsoreret af japanske Toshiba. Og så er den øverste leder en kvinde, til besvær for Englishs kiksede kvindetække. Dog forbliver Johnny English – Født på ny en særdeles tåbelig film, der er fyldt med klichéer og forudsigelige handlinger. Der har været mange efterligninger af James Bond og Jason Bourne filmene og på mange punkter bliver filmen en af de bedre af slagsne. Og så formår den det sjældne at være bedre end dens forgænger Johnny English (2003).
Den er ufatteligt plat og tåbelig, men overaskende nok er det underholdende og man griner af det alligevel. Takket være Rowan Atkinson.
Universal Pictures.
