Skriv en kommentar
Karakteren Johnny English fik sin første film tilbage i 2003. Vi stiftede dengang bekendtskab med en spion, som var det modsatte af James Bond. Han var kikset og uprofessionel, men samtidig underholdende og fjollet. Nu er det kommet til den tredje film i franchisen, og intet ved English har ændret sig. Bortset fra at han er blevet ældre, og skal tilpasse sig en moderne og teknologisk verden. Og det er overraskende sjovt.
Den sidste agent
Johnny English ( Rowan Atkinson) har lagt sine spiondage fra sig, og arbejder nu som lærer. Men én gang spion – altid spion. Undervisningstimerne består også mest i at lære tricks fra sig til nogle meget entusiastiske elever. Samtidig står England overfor en stor krise, da hackere har trængt sig ind i Englands netværk og har nu kontrol over trafiklys, togdrift og flytraffik. Hackerne har også formået at afsløre alle deres aktive MI7 agenter. Derfor må MI7 og den britiske premierminister ( Emma Thompson) hidkalde deres eneste anonyme agent – Johnny English. English får igen hjælp fra sin gamle trofaste assistent, Bough ( Ben Miller) og skal nu forsøge at få afklaret hackingskandalen inden det vigtige G12 møde i Skotland.
Den fjollede agent
Rowan Atkinson er som sagt tilbage i rollen som Johnny English, som man enten kan elske eller hade. English er bestemt også en smagssag, og de tidligere film har også kun indeholdt enkelte grin og sjove momenter med Atkinson, som folk nok bedst kender i rollen som Mr. Bean. Men Atkinson er trods alt en komiker skuespiller, og når man tager hans alder i betragtning, må det siges at være imponerende, at han stadig har energien til denne spion spoof. En af filmens bedste beslutninger var at få Ben Miller tilbage i rollen som Bough, da English og Bough har rigtig god kemi. Endda bedre end den første film.
Sjov familieunderholdning
Johnny English franchisen har levet længe af sin platte humor og fjollede missioner, men den tredje film synes at være den bedste af dem. Man kan tydeligt se, de har benyttet sig af tidsforskellen imellem hver film, og English frustration og udfordringer med den moderne teknologi er faktisk meget morsomt. Desuden ses skønne Emma Thompson som en humorforladt og frustreret toppolitikere, men Thompson er naturligt sjov og forstår humor. Hun får derfor så meget ud af den karakter, hun nu er blevet tildelt, hvilket også fungerer godt. Samtidigt overrasker Olga Kurylenko også som forførende russiske femme fatale spion, og har den sensualitet og styrke der skal til for at kunne hjælpe English.
”Johnny English slår til igen” er nok ikke for alle, men familier med børn vil synes at den er meget underholdende og fjollet. Det er også den bedste Johnny English i franchisen, hvor Atkinson igen giver den hele armen med sit komiske talent. Og det er faktisk også meget underholdende i denne omgang.
