Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Joint Security Area (DVD)

21. september 2003 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar

Joint Security Area (DVD) billede

En gennemført, politisk thriller fra Korea af manden bag Sympathy For Mr. Vengeance.

Under en skudveksling på den Syd- og Nordkoreanske grænse, dør 2 nordkoreanske soldater og en sydkoreansk soldat bliver såret. Under diverse hørringer hævder Nordkorea at det var et direkte angreb mod dem, og Sydkorea står fast ved at en af deres soldater var blevet kidnappet. Major Sophie E. Jean bliver sat på sagen, og hun opdager straks at der ligger mere bag hændelsen…

Joint Security Area er en politisk thriller, som i forløb godt kan ligge meget lineært med film som A Few Good Men. Den bygges langsomt op, og man vænner sig til de karakter der er blevet tegnet meget hurtigt, da de er meget realistiske. Den omhandler et meget følsomt område i Korea, nemlig splittelsen af Nord- og Sydkorea og deres maniske idé om deres grænse. Den har mindst ligeså mange nosser som Shiri, og det er meget beundringsværdigt hvis man kender til Koreas historie.

Chan-Wook Park instruerer fantastisk. Han har nogle meget vilde visuelle idéer, og selvom jeg kun har set en anden af hans film (Sympathy For Mr. Vengeance) har jeg allerede besluttet mig for at han er landets førende instruktør, sammen med Kim Ki-Duk (The Isle, Bad Guy). Han har sin helt egen stil, og tør ting som mange andre ikke gør. Det venskab han beskriver i JSA, er en direkte kritik mod Koreas styrer, og for det alene er mange andre Koreanske instruktører blevet anholdt. Jeg glæder mig til at se flere af mandens film, for der er langt mellem Sympathy For Mr. Vengeance og Joint Security Area, og det beviser kun at manden er ekstremt alsidig og ekstremt dygtig.

Skuespillerne er en anden sag i de fleste tilfælde. Mange af dem overspiller deres roller, specielt hovedpersonen Sophie E. Jean der bliver spillet af Yeong-Ae Lee er ofte meget irriterende. Dog er Kang-Ho Song (der også var med i Sympathy For Mr. Vengeance og The Foul King) fantastisk som altid, og han er efterhånden også en af landets førende skuespillere. Selvom der er mange der overspiller deres roller, er de fleste ret gennemsnitlige, så det skader ikke filmens struktur, men jeg mener stadig at de kunne have gjort et bedre stykke arbejde, især når instruktionen er så fantastisk.

Selvom Joint Security Area tager fat på de samme problemstillinger som Shiri, er det meget svært at sammenligne de 2 film. Shiri er en kærligheds/action film, hvor Joint Security Area er en karakterdreven politisk thriller der i sidste ende har meget mere på hjerte. Den er varmt anbefalet herfra, jeg nød den fra ende til anden. Den er utroligt godt skrevet og skruet sammen, og holder fast i tilskueren med de små interessante sekvenser blandet med en historie der ganske enkelt er meget underholdende og gennemført.

Ekstramaterialet:
Joint Security Area er udkommet i et 2-disc sæt fra Hamlet Film A/S, og lider desværre lidt af det samme som deres tidligere udgivelser: En utrolig flot indpakning, med en tilhørende god bag-om-filmen bog, men desværre er ekstramaterialet tyndt. Disc 1 indeholder filmen, trailers fra andre udgivelser af Hamlet Film A/S og en typisk Cast & Director Profiles. Her kunne man godt have smidt de ekstra ting over på den anden disc, og tilføjet et kommentarspor, som jeg ved allerede er lavet. Disc 2 som så burde være spækket med diverse bag-om-filmen optagelser, slettede scener osv., indeholder desværre kun et dokumentarprogram, og nogle overflødige udtalelser fra skuespillerne og instruktøren. Dokumentarprogrammet trækker dog godt op, da det varer en time og meget ulig de fleste asiatiske dokumentarprogrammer, kommer vidt omkring. Desuden er der flere trailers til filmen, og en musikvideo plus nogle production notes dertil. Alt i alt er det nok det bedste ekstramateriale vi har fået fra en Hamlet Film A/S udgivelse, som jeg håber betyder at de fokuserer mere på dette i fremtiden. Desværre er det bare ikke nok endnu, så det ender med 3 stjerner herfra.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Criterion Film.

Titel: Joint Security Area
Original Titel: Gongdong Gyeongbi Guyeok JSA
Premieredato: 9. marts 2003
Instruktør: Chan-Wook Park
Skuespillere: Yeong-Ae Lee, Byung-Hun Lee, Kang-Ho Song, Tae-Woo Kim, Ha-Kyun Shin
Spilletid: 120 min.
Selskab: 2001Future Film, Myung Film Company & CJ Entertainment, Worldwide Cinema, Hamlet Film A/S, 2000
Genre: Thriller
Link: http://www.cyberjsa.com/





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...